Hyppige skader kan skyldes underliggende problemer

14-09-2021 06:31

Merete Haahr

Neurologiske problemer, ømhed eller halthed kan være det underliggende problem, hvis hesten ofte snubler eller får skader. I sådanne tilfælde kan det derfor godt betale sig at få hesten undersøgt grundigt, så man finder årsagen

 

Copyright Ridehesten.com
Nogle heste er mere udsatte for skader, og det kan være vigtigt med en grundig undersøgelse for at afdække eventuelle bagvedlæggende problemer. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Selvom hesteejere ofte laver sjov med, at deres hest er ude på skrammer, når den altid finder på en eller anden måde at komme galt afsted på, så kan der være en pointe i, at nogle heste er mere udsatte for skader end andre.

Det mener Dr. Amelia Münsterman, som er professor i kirurgi for store dyr i Michigan. Hun siger, at det kan skyldes underliggende problemer, som er værd at undersøge for at finde frem til, hvorfor hesten ofte kommer til skade. Årsagen til de mange skader kan være ømhed, halthed eller endda neurologiske årsager, mener hun.

Første skridt, til at fastslå om der er et underlæggende problem, er at få hesten grundigt eksamineret af en dyrlæge og det helst inklusiv en fokuseret neurologisk undersøgelse. Igennem denne undersøgelse vil man kunne observere hesten udføre en række bevægelser for at vurdere, om hesten har en ok kropsfornemmelse, og om den har fuld kontrol over bevægelser i ben og krop. Det kan udelukke nerveproblemer, som kan være skyld i, at hesten ofte snubler, har mærkelige bevægelser eller ofte løber ind i ting  En halthedseksamination i longe eller under sadel kan også være vigtig at få foretaget, for hvis hesten er øm, vil den ændre sin gang, og måden den bevæger sig på. Muskelstivhed eller problemer med leddene kan afhjæpes med massage eller kiropraktor, og akupunktur kan også være en effektiv måde at behandle mange typer af problemer i bevægeapparatet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

En anden ting dyrlægen skal tjekke er hestens syn. Begrænset syn i et eller begge øjne, eller underlæggende øjensygdomme kan gøre det svært for hesten at navigere i sine omgivelser.

Hvis alle disse test ikke giver nogle konkrete svar, kan det være, at hesten måske af natur er meget nysgerrig, og at det skaber problemer, hvis hesten keder sig, fordi den så begynder at "opsøge" problemer. Sørg for at hesten altid får dækket sine naturlige behov, at den har adgang til ekstra hø eller grovfoder ad libitum, og at den har mulighed for at få rørt sig på fold, og at den har selskab af andre heste.

Læg en god foderplan i samråd med dyrlægen, og tjek at hesten får nok vitaminer og mineraler. Et godt træningsprogram, der stimulerer hesten og afleder overskydende energi, kan også være med til at holde hesten ude af problemer.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen