Mette Uldahl, dylæge ved Vejle Hestepraksis, holdt under lørdagens hestekongres et oplæg om lige netop dette emne. 
Ifølge Mette handler den svære debat om mere end hestens vægt kontra rytterens vægt. For selvom det ville være nemt, så kan vi ikke entydigt støtte os op af et skema, og hermed afgøre om en rytter er for tung til en hest. 
 
Udgangspunkt i den enkelte ekvipage
Om du som rytter udgør 15% eller 20% af hestens kropsvægt - er ikke nødvendigvis en indikation af, hvor hårdt din hest belastes under ridning. 
Det handler i høj grad om, hvad du som rytter forlanger af hesten og hvor god en synergi, der er mellem rytter og hest. 
Og særligt her er det, ifølge Mette Uldahl, vigtigt at vi forholder os til flere faktorer, før det besluttes om en rytter belaster hesten i en uhensigtsmæssig grad. 
 
Er rytteren er i stand til at følge hestens bevægelse og sidde i god balance, vil det være knap så belastende for hesten at bære rytterens vægt, frem for hvis rytteren sidder skævt på hesten, eller på anden måde bringer hesten i ubalance. 
Det har i tillæg betydning, hvor lang tid der trænes dagligt og med hvilken intensitet.
Sidst men ikke mindst er der forskel på hestens brugsfunktion. Hesten, der skridter en rolig tur i skoven, belastes ikke i samme grad af en lidt for tung rytter, som hesten der skal yde en atletisk funktion.
 
Diciplinen har meget at sige
Studier viser, at springheste viser tegn på et ændret bevægelsesmønster, når rytterens vægt overstiger 15% af hestens kropsvægt, mens et andet studie, udført på distanceheste, viste at en vægtprocent på mellem 20-30% af hestens samlede kropsvægt, ingen indflydelse havde på gennemførelsen af et distanceridt på 160 km.   
Således kan det altså være svært at sige noget generelt om, hvornår man som rytter er for tung til sin hest. 
 
Ligeledes findes der eksempler, hvor hesten er overvægtig. I disse tilfælde udgør rytterens vægt måske kun de anbefalede 15%, men den lave vægtandel hos rytteren er ikke nødvendigvis en indikation på en harmonisk ekvipage. 
 
Studier tjener som indikator
Der er efterhånden udført en del studier omkring dette emne. Generelt kan ét studie ikke stå alene, da de enkelte studier kan være mangelfulde. Men de samlede studier kan være med til at give et billede af, hvordan rytterens vægt påvirker hestens evne til at arbejde.
I de fleste studier er hestens fitness ikke defineret, og det giver en stor variation i udfaldet af studierne. 
Den samlede konklusion på studierne giver dog dyrlægerne noget at arbejde ud fra. 
 
“Man kan sammenligne det lidt med et stort puslespil, hvor vi langsomt danner os et billede via de områder, der er samlet, og dermed kan vi begynde at gætte hvad puslespillet viser”, siger Mette Uldahl.
 
Dyrlægerne har et ansvar
Ifølge Mette Uldahl er særligt dyrlægernes rolle i denne debat vigtig.
"Vi skal turde tale med vores klienter om det, der ellers har været et tabu. Har du en ekvipage, hvor vægtfordelingen imellem hest og rytter ikke er hensigtsmæssig, er det vigtigt, at vi som dyrlæger tør adressere dette. At vi tør tage den svære dialog med rytteren, således at rytteren ikke forlanger mere af sin hest, end hvad der er hensigtsmæssig for hesten.” 
 

Artiklen har tidligere været offentliggjort på everhorse.dk