En røntgenundersøgelse kan være med til at stille diagnosen Spat hos heste. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Sygdommen Spat er et fænomen, som de fleste hestemennesker er stødt på fra tid til anden. Det kan dog være en kompliceret sygdom at forstå og behandle, da der er tale om en kronisk tilstand. Spat dækker med andre ord over en kroniske forandringer i hasens glideled med nydannelser i knoglen og ødelæggelse af ledbrusken. 

Spat kan dermed beskrives som en inflammatorisk ledsygdom, der også kendes som arthritis (leddegigt). Sygdommen er den mest almindelige årsag til halthed i bagbenene. 

Spat viser sig ofte som en langsomt tiltagende halthed, der er lokaliseret i bagbenene. Ofte vil haltheden tage sig ud som et forkortet trin eller som en form for slæbende bagben. Dette kan også vise sig som en manglende evne til at tage bagparten ind under sig. Der kan være tale om halthed på enten et eller begge bagben.

Derudover vil haltheden nogle gange aftage, når hesten er ved at være varmet op (dvs. har været i arbejde 15-30 minutter), dog kun hvis der er tale om et mildt tilfælde. I sværere tilfælde vil haltheden forværres i takt med arbejdet. Sygdommen vil som oftest være smertefuld. 

Årsagerne til Spat
Men hvad skyldes sygdommen egentlig? Det er forsat ikke fuldstændig afklaret, hvad der forårsager Spat hos heste. Dog peger dyrlæger på en række faktorer, der kan forårsage eller bidrage til sygdommen: 

• Skader forårsaget af overanstrengelse, særligt i en ung alder
• Inflammation af kodeledet og knoglehinden
• Mekaniske traumer på lemmerne (fx efter et spark eller fald)
• Uregelmæssig anatomisk struktur i bagbenene
• Uhensigtsmæssig skoning af hesten
• Utilstrækkelig eller forkert fodring

Det er forsat usikkert, om sygdommen er arvelig. Dog kan faktorer som benstilling og den anatomiske struktur være arvelig, hvilket dermed kan udgøre en øget risiko for at udvikle sygdommen. 

Muligheder for behandling
En måde at stille diagnosen på er ved at få dyrlægen til at tage røntgenbilleder af hestens bagben. I de tidlige stadier af sygdommen er det dog ikke altid, at sygdommen vil vise sig på røntgenbillederne. En anden og ret sikker måde at stille diagnosen på er ved at sende hesten til en scintigrafisk undersøgelse. Med scintigrafi er det muligt at afsløre områder i skelettet, hvor der foregår aktivitet i knoglestrukturen. 

Sygdommen er ikke terminal, men kan være svær at behandle. Når sygdommen behandles, er behandlingen primært rettet mød at fjerne inflammation og reducere smerten. Nogle af de forskellige behandlingsformer involverer: 

• Ortopædisk skoning, der aflaster trykket på det led, der er påvirket (fx sko med kile)
• Antiinflammatorisk og smertestillende medicin
• Indsprøjtninger i leddene
• Fysioterapeutiske behandlinger som laserbehandling og ultralyd
• Shockwave
• Kirurgiske behandlinger (hvor ledbrusken ødelægges)

• Ro 

Kilder: Equishop, Netdyredoktor