Kim Lundin
Branden startede omkring midnat lørdag og det er endnu uklart, om branden skyldtes lynnedslag eller fejl i de elektriske systemer. Der var en frisk vind, hvilket kun gjorde sagen værre og branden spredte sig meget hurtigt, så snart den fik fat. Ifølge tyske Reiter Revue blev de syv overlevende hingste opdaget efter hele to timer, og de overlevede takket være nogle meget tykke vægge i den gamle stald.
De overlevende hingste er den 25-årige Caretello B e. Caretino/Calypso IV, 15-årige Acasino B e. Acadius/Casino Boy xx, 18-årige Cinquecento e. Cento/Traum, 9-årige Question d’Honneur B e. Quite Capitol/Lord Calando, den 5-årige vinder af sadelafprøvningen i Marbach Dollar d’Or SB e. Dollar du Murier/Lascadell, ejet af Shadi Banki, 5-årige Que Amor SB e. Question d’Honneur/Coriano og 7-årige Quadrigus Son e. Quadrigus M/Argentinus.
Desværre døde Quadrigus Son i går søndag og endnu to hingste modtager fortsat behandling.
Thomas Bachl, leder af den gamle og anerkendte hingstestation, har tilstede ved branden: - Vi ved ikke hvad der skete, om det var lynnedslag eller en fejl i elsystemet, tragedien består i den friske vind, en storm fra vest, som forvandlede alt til flammer. Vi var der sammen med vores ansatte, men vi havde overhovedet ingen chance for at komme ind til hestene i stalden.
I alt mistede 35 heste livet i flammerne, en blanding af konkurrenceheste og heste fra stutteri og hingstestation. Unghestene og avlshopper blev redet sammen med nogle 4-års og har det alle ok.
Hingstestations har nu hårdt brug for hjælp med diverse udstyr. Ingen af de omkomne heste var forsikrede og hingstestationens fremtid er på nuværende tidspunkt uklar.
Kilde: ReiterRevue / Ridehesten.com/en