Maria Lerche Mortensen
Ved Dansk Varmblods følskue i region 2, var der et føl, der trak lidt mere opmærksomhed end de fleste andre. Da man skuede ud over pladsen, fik man hurtigt øje på en clydesdale hoppe med et lille varmblodsføl ved siden. De fleste regnede nok hurtigt ud af, at der var tale om en ammehoppe. Her bringer vi hele historien om når seks heste bliver til to og hesteverdenen står sammen og er allerbedst.
Avler ved et tilfælde
Sara Qvist anskaffede sig i 2006 en 2-års hoppe Ulrika e. Aljano/Linaro opdr. Hans Jørgen Juul, der skulle være hendes springhest. Som treårs blev hun kåret i både Dansk Varmblod og Holstener-forbundet og imens den unge hoppe voksede færdig, blev Sara overtalt til at lave et føl på hende. Ud kom Chadunno e. Champion for Pleasure, der blev dagens bedste springbetonede hingsteføl i regionen, han blev solgt på eliteauktionen, men springhest blev han aldrig. Chadunno blev S-hest i dressur og siden har Sara kun avlet dressurheste på Ulrika. Det skabte flere gode afkom og i 2017 blev Ulrika udnævnt som elitehoppe i Dansk Varmblod: – Jeg har altid kun avlet på Ulrika. Uanset hingstevalget, har hun lavet fine føl. Det gjorde det nemt at avle, fortæller Sara Qvist.
Alt var godt indtil det ikke var…
Da Sara sidste år skulle vælge hingst til Ulrikas 10. afkom, faldt valget på Be Sure: – Jeg så ham i Herning og smeltede bare, fortalte Sara. Og ved et møde med hingsten faldt hun desuden for hans fantastiske sind. Ulrika blev insemineret og siden scannet fire grundige gange, der var nemlig mistanke til tvillinger, men nummer to blev aldrig fundet.
Den 9. April folede Ulrika et rødt hoppeføl, der blev navngivet Bequeen Qute. Sara tænkte, at alt var godt. Men det skulle vise sig at være forkert. Ved et tjek nogle timer senere, opdagede Saras datter, at to forben og en mule stak ud af hoppen. Føllet var dødt og Saras mand måtte hive den ellers fine, brune hoppe ud. Dyrlægen var atter ude og tjekke at alt var i orden med Ulrika og Bequeen, og det lod det til at være.
Men fire dage senere, fandt Sara hendes højtskattede avlshoppe død i boksen. Det så ud til at være gået hurtigt og en bristning af hovedpulsåren blev mistænkt. Men her stod familien med et fire dage gammelt føl uden en mor. Sara havde to dyrlæger, næsten fast hængende i telefonrøret, fra kl 06 til kl 16 for at svare på de utallige spørgsmål, der fulgte med. Hvilken slags mælk kunne de give den? Hvilken slags hoppe skulle de finde?
Søgen på en ny mor
Først forsøgte de med komælk fra en nabogård, og siden kom en veninde med Pavo Følmælk -Der var intet at gøre. Føllet nægtede, erindrer Sara og indrømmer at hun var ved at opgive og lade føllet blive genforenet med moren. Men Saras mand var stædig og kæmpede for føllet i nogle timer, pludselig drak den følmælken: – Okay, så går vi all-in på den her proces, husker Sara, at hun tænkte. Det var ikke muligt at flaske føllet hver anden time med to fuldtidsjobs, så de måtte finde en hoppe der havde mælk. Fordi føllet var så ungt, rådede dyrlægerne til at hoppen max måtte have mistet sit føl 24 timer tidligere, så der stadig var næringsfuld mælk.
Sara lavede et opslag i Facebookgruppen for ammehoppeformidling. Indenfor et døgn havde opslaget flere tusinde delinger: – I sådan en situation står hestefolkene sammen og hjælper hinanden! Vi hestefolk kan være snobbede og stolte, men vi kan også kigge ud over grænserne og det er guld værd! Fortæller Sara, der fik mange opkald fra folk, der ville hjælpe.
Skæbnen ville, at der på Vestsjælland stod en hoppe, der få timer efter opslaget blev lavet, folede to dødfødte tvillinger, på trods af at denne hoppe også var scannet. Familien gemte begge moderkager og ringede så til Sara i Sønderjylland.
Det er perfekt!
Sara fremlagde muligheden for både hendes mand og hendes dyrlæge: – Det er perfekt! Det er simpelthen den mest perfekte løsning, sagde dyrlægen i telefonen, inden hun kom for at tjekke føl og trailer igennem. De bar hoppeføllet op i traileren, hvor hun lagde sig ned i halmen. Men skæbnen ville desværre at det var en af de forårsdage, hvor der var reparationer på Storebæltsbroen, hvilket betød at den ville være lukket fra 20.00-20.30. På grund af mælketider og den i forvejen lange tur, havde føllet ikke en halv time at give af, det blev til Saras hurtigste køretur over Fyn med trailer, men de nåede netop over broen inden den lukkede.
Starten på et godt venskab
Klokken 21, ankom Bequeen til Fattiggaarden’s Clydesdale and Workhouse Farm Shire på Vestsjælland, og hvad der forhåbentligt skulle blive hendes nye mor. Ammehoppen var dog langt fra en 10. gangs varmblods-mor. Det var en 4 årig Clydesdale hoppe, der aldrig før havde haft føl. Selvom Greenknowes Caledonia Louise e. Macfin Starlight/Dillars Leader opdr. Sheena og James Paterson, Skotland, var ny i rollen som mor, er hoppens ejer, Kristina Keldgaard Pedersen rutineret avler af både clydesdale og shireheste, men hverken hun eller Sara havde erfaring med at føre hoppe og føl sammen på denne måde og lod sig guide af dyrlæger.
Kristina smurte føllet ind i moderkagerne, hoppen fik bind for øjnene, men lod føllet patte med det samme. Først herefter blev hoppen vist, hvad der stod ved siden af hende og nu skulle Kristina stille og roligt have hende til at acceptere Bequeen. Efter seks timer, begyndte hoppen at indkapsle og vrinske efter hendes nye føl, og det stod klart at en ny familie var skabt succesfuldt: – Familien ovre på Sjælland har passet godt på mit føl, vi har holdt kontakten og det har virkelig udviklet sig til et godt venskab og samarbejde. Fortæller Sara om samarbejdet med Kristina og hendes familie.
Alle 10 på følskue
Alle Ulrikas afkom havde været på følskue, derfor betød det noget for Sara at det sidste afkom også kom afsted: – Alle hoppens føl har været på følskue, så selvfølgelig skulle Bequeen også… Jeg havde ikke drømt om at jeg kunne tage et føl til følskue uden mor, men det lykkedes, fortæller Sara.
Der var ikke noget at sige til at de fik meget opmærksomhed fra publikum, for Greenknowes Caledonia Louise er en af de bare ca. 45 clydesdaleheste, der findes i Danmark. Hun måler 178 cm og vejer 800 kg, og så laver hun op mod 4 gange mere mælk end en varmblodshest! Trods hendes størrelse virkede hun dog imponerende tryghedsskabende og kærlig og viste sit føl fint rundt på banen. På dagen beskrev dommerne føllet med et godt udtryk og god bevægelse i alle tre gangarter.
Avl i fremtiden
Nu interesserer Sara sig mest for dressur og hun har valgt at beholde et af de ellers eftertragtede Ulrika-afkom selv: –Det var ikke meningen at den skulle være avlshoppe, men så vandt jeg en bedækning, fortæller Sara der satte hendes 7-årige ridehest, Donna Qute e. Blue Hors Don Olymbrio i fol med Bon Bravour. Men herefter er det planen, at Bequeen skal tage over og være den nye avlshoppe hos familien.
