Dansk Varmblod nr. 4 i verden i dressurhesteavlen

10-10-2017 16:05
Avl

DV-hesten Atterupgaards Cassidy er den syvende bedste dressurhest i verden, og Dansk Varmblod er verdens fjerde mest succesfulde avlsforbund i dressurhesteavlen

Copyright Ridehesten.com
Atterupgaards Cassidy, redet af Cathrine Dufour, ligger nr. 7 på FEI verdensrangliste i dressur.
Nyheden fortsætter efter annoncen

World Breeding Federation for Sport Horses og deres sponsor Rolex lancerede i går de nye ranglister for avlsforbund og avlere. Disse ranglister illustrerer endnu engang, at danske hesteavlere er blandt verdens bedste til at producere dressurheste.

Ranglisterne for avlsforbund er baseret på hvert forbunds seks højst rangerende heste på FEI's verdensrangliste, og her indtager Dansk Varmblod en fjerdeplads til trods for forbundets ringe størrelse og lave antalt fødte føl i forhold til mange af de andre avlsforbund i bl.a. Holland og Tyskland.

WBFSH/Rolex rangliste i dressur for avlsforbund

  1. 13.957: KWPN - Koninklijk Warmbloed Paardenstamboek Nederland
  2. 12.527: HANN - Hannoveraner Verband e. V.
  3. 12.519: OLDBG - Verband der Züchter des Oldenburger Pferdes e.V.
  4. 11.545: DWB - Danish Warmblood Society
  5. 10.596: WESTF - Westfälisches Pferdestammbuch e.V.
Nyheden fortsætter efter annoncen

I springning ligger Dansk Varmblod nr. 17 og i military nr. 21.

Se alle WBFSH's ranglister HER.

På WBFSH/Rolex rangliste i dressur for avlere (ligeledes baseret på FEI's rangliste) ligger Atterupgaard v/ Kristine Munch Sinding nr. 7 for opdræt af Atterupgaards Cassidy e. Caprimond/ Donnerhall og igen nr. 31 for opdræt af Smeyers Molberg (tidl. Atterupgaards Molberg) e. Michellino/ Rambo.

Udarbejdede man en rangliste for avlerne, hvor pointene fra deres topplacerede afkom blev talt sammen, ville det sandsynligvis betyde, at Atterupgaard v/ Kristine Munch Sinding er verdens mest succesfuld dressurhesteavler. Det ville yderligere have været understreget, hvis Grand Prix-hesten Atterupgaards Orthilia ikke havde været skadet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner