Thomas Bach Jensen
WBFSH har netop publiceret ranglisterne for faderhingste i dressur, springning og military gældende for FEI's stævneår 2020/21, og vi tager her et kig på Top 10 i dressur og springning.
Hos dressurhingstene er intet mindre end fem nye hingste kommet ind i Top 10. Det drejer sig om Sir Donnerhall I, Totilas, Spielberg, Ampère og Desperados, hvoraf Totilas på syvendepladsen har taget et gigantisk spring op ad ranglisten. I toppen er der sket en rokering i Top 3, hvor Sandro Hit for første gang har indtaget førstepladsen foran sidste års førerhingst Johnson og på tredjepladsen Johnsons far, Jazz, der i mange år har besiddet førerpositionen.
Top 10 for springfaderhingstene er mere uforandret i forhold til sidste år, og for fjerde år i træk indtager Chacco-Blue førstepladsen, og Diamant de Semilly holder også sin position som nr. 2. Ny i Top er en gammel kending, Cornet Obolensky, der tidligere har rangeret i Top 10 flere år i træk. Quidam de Revel-sønnen Verdi er ny på en tiendeplads.
WBFSH Top 10 Dressage Sire Ranking
WBFSH Top 10 Show Jumping Sire Ranking