Tronskifte på dressurranglisten

08-12-2009 08:58
FEI's verdensrangliste i dressur afslører for november måned et tronskifte, da hollandske Edward Gal og Moorlands Totilas er rykket op foran Adelinde Cornelissen og Parzival
Copyright Ridehesten.com
Edward og Totilas lever i høj grad op til deres kongenavne(Foto: Ridehesten.com).

Nu er Edward Gal og Moorlands Totilas kongerne, skriver internetportalen Ridsport. Det er første gang nogensinde, at denne ekvipage ligger nummer et i verden. Med tre ryttere i Top 4 står hollænderne meget stærkt. Efter den dobbelte hollandske dominans med Edward og Adelinde i toppen kommer Isabell Werth/Satchom (GER) efterfulgt af endnu en hollænder, Anky van Grunsven/Salinero. Bedste danske hest er Mistral Højris på sjettepladsen redet af engelske Laura Bechtolsheimer. Den klart bedstplacerede danske rytter er Nathalie zu Sayn-Wittgenstein med dansk varmblodshestene Digby (16) og Rigoletto (21).

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner