Kom til Åben Mark med Region 4

28-05-2024 06:23

Dansk Varmblod Region 4 inviterer til arrangementet Åben Mark på Stutteri Hjortlund, hvor flere fine føl og ungheste vises frem. Alle er velkomne til en hyggelig dag i det vestjyske

Copyright Ridehesten.com
Hestene nyder de store folde hos Stutteri Hjortlund. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag den 8. juni 2024 inviterer Dansk Varmblod Region 4 til Åben Mark på Stutteri Hjortlund, hvor der vil blive fremvist føl efter hingstene Vitalis, Dynamic Dream, Søbakkehus First Mover, Ludovico og V-Power. Derudover vil der være mulighed for at se ungheste efter forskellige hingste, ligesom de spændende træningsfaciliteter hos Stutteri Hjortlund vil blive vist frem. 

Copyright Ridehesten.com
Der åbnes op hos Stutteri Hjortlund, så alle deltagende kan se deres flotte faciliteter. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Stutteri Hjortlund er et familieforetagende, der startede i 1999 drevet af Ole Mortensen og datter Lisa Sørensen. Siden er det voksen, og der er i dag flere ansatte på stutteriet. Stutteriet er topmoderne og giver de optimale rammer for abl, opdræt og uddannelse af hestene. Kompromisløs kvalitet og kærlighed til hestene er kerneværdier for Ove og Lisa, og de glæder sig til at byde velkommen på deres flotte sted. 

Copyright Ridehesten.com
Stutteri Hjortlund set udefra. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard.

Efter føllene og unghestene er blevet vist frem, vil der være tid til hyggeligt samvær, grillpølser, kaffe og kage. Arrangementet er gratis og åbent for alle, uanset om du er medlem eller ej. Af hensyn til forplejning skal der tilmeldes senest den 1. juni til Stine Thestrup på følgende email: stinethestrup@hotmail.com eller på telefon 26533395. Arrangementet foregår hos Stutteri Hjortlund på adressen Gartnervej 4, 6710 Esbjerg V. 

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen