Hvad er vindkolik?

29-05-2020 07:00

Marie Helene Rigård Rohleder

Vindkolik er en gæringskolik, hvor der udvikles store mængder af gas i tarmafsnittene. Dette kan opstå som følge af, at hesten har spist  meget stærkt gærende fodermidler som græs, lucerne og kløver

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto: Ridehesten.com/ Anette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I en artikel på netdyredoktor.dk forklarer dyrlæge Jesper Møller Nielsen, hvad det frygtede vindkolik er. 

Vindkolik er en gæringskolik, som kan opstå af, at hesten eksempelvis har spist store mængder gærende fodermidler som græs, lucerne og kløver. 

Vindkolik ses specielt i forårsmånederne, hvor hestene foræder sig på fold efter at have været opstaldet hele vinteren. Risikoen er størst, når hesten ikke tilvænnes det nye kraftige forårsgræs langsomt, eller hvis hesten bryder ud af boks og foræder sig i korn eller kraftfoder.

Symptomer på vindkolik er eksempelvis, at hesten kaster sig ned og ruller sig. Der kan komme kraftige svedudbrud og udspilede flanker, fordi stortarmen udspiles at gasserne fra gæringen. Der udvikles hurtigt tegn på forgiftning, kredsløbet påvirkes, pulsen øges og slimhinderne bliver blege og blåligt misfarvede. Og åndedrættet kan blive besværet. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kontakt derfor din dyrlæge, hvis du har mistanke om vindkolik. 

Behandlingen afhænger af hvor voldsomme koliksmerterne er. Hvis hesten er meget udspilet, laves et punktur af blindtarmen, således at en del luft slippes ud.
Læs mere om vindkolik og behandlingsmulighederne her. 

Kilde: Netdyredoktor.dk 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner