Rigmor: Vi er over the moon!

18-08-2019 13:29

Danmark får endnu en guld- og sølvmedalje til samlingen. Alexander Helgstrand og Liva Guldager Nielsen har begge leveret pragtpræstationer over 80%-grænsen

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Alexander Yde Helgstrand og Liva Guldager Nielsen har gjort det igen! Danmark får endnu en guld- og sølvmedalje til samlingen. De to danske ponyryttere har som eneste ekvipager leveret over 80% på dressurbanen ved europamesterskaberne i dag.

Alexander Yde Helgstrand og Adriano B imponerede dommerne med deres kür-program, der af dommerne blev belønnet med guld om halsen og den imponerende score  af 82,140%. Liva Addy Guldager Nielsen og D´Artagnan  kunne efter deres program snuppe en sikker sølvmedalje med 80,655 %, mens Nathalie Thomassen og Lykkehøjs Dream of Dornik sluttede som nummer 7 med 75,135%.

– Det er en super præstation fra de danske ponyryttere. Det er ikke, fordi konkurrencen ikke har været der. Tyskerne stillede med nye og unge ryttere som viste fine fine takter, og Holland viste rigtig fine ponyer. Så fremover må vi bare sige, at Danmark er oppe mod stærke nationer. Men på trods af skarp konkurrence i år, så bevarede de danske ryttere fokus, fortæller holdleder Rigmor Kristensen.

Der skal være styr på baglandet
Rigmor Kristen fortæller samtidig, at det skyldes den gode ponykultur, der er skabt over mange år, og at der skal være styr på baglandet for at nå det niveau.

– Forældrene og mange ved, at der skal være et ordentlig træningsopsæt i dagligdagen for at nå det niveau. Danmark har fået nogle gode ponyer, der kan gå på det niveau, men også ryttere, der er gode, og ryttere som arbejder med at blive dygtigere ryttere. Det er ikke bare at købe en god pony og så kører det.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der har i det hele taget været et godt sammenhold i den danske lejr i Strzegom, hvor både de danske dressur-og springponyryttere har delt lejr. Desværre stod military ponyerne ikke sammen sted, men på trods af de forskellige discipliner, har den danske lejr virkelig vist sammenhold. De har bakket op om hinanden og heppet på hinanden under de forskellige konkurrencer. 

De danske dressurekvioager har virkelig leveret ved dette års europamesterskaber. Det er blevet til intet mindre end 3 guldmedaljer. Det vil sige 1 holdguldmedalje og 2 individuelle guldmedaljer og 2 individuelle sølvmedaljer.

– Det er fantastisk for sporten. Det var de bedste medaljer vi løb med, slutter en glad holdleder.

Nu mangler de to medaljetager blot at aflevere urinprøver til dopingkontrol, og så går turen hjemad for de mange ekvipager, hvor der formenltig venter nogle overraskelser og store fejringer i staldende.

Se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner