Det er helt vildt - dansk sølv og bronze!

23-07-2011 12:12

Britt Carlsen

EM Broholm | Det var SÅ spændende i den indivduelle medaljekamp ved EM i dressur for ungryttere - spændingen blev bevaret lige til slut, og så stod det klart, at det blev til tysk sejr men dansk sølv og bronze

Der var glæde i den danske lejr i dag, for Carina Nevermann Torup satte de tyske og hollandske ryttere under pres med et stort set fejlfrit program som hun leverede med stor sikkerhed. I kraft af særdeles godt og præcis ridning på Blue Boy opnåede hun 73,342% og gik dermed ind i spidsen for konkurrencen. Ingen af de næst startende stærke hollandske og tyske ryttere gik forbi hende, indtil Sanneke Rothenberger og Deveraux red et meget overbevisende program til 74,343% Så red Cathrine Dufour på banen. Hun og Atterupgaards Cassidy begyndte støt og roligt at samle point. Og Cathrines smil lyste hele pladsen op, da hun leverede en galopøgning helt i særklasse. Hendes flotte program indbragte 74,079% og dermed ikke nok til at gå forbi tyskeren. Da den sidste tyske rytter, Charlott-Maria Schürmann red på banen var danskerne sikre på een medalje, men den ellers så sikre tysker lavde en indridningsparade, hvor Dona Jackson piafferede, men støt og roligt red hun sig op gennem travprogrammet, og hun så ud til at ville gå forbi Carina, men så fik hun fejl i changementsserien for hvert fjerde, og dermed var både dansk sølv- og bronzemedalje en realitet. Der går 15 ryttere videre til morgendagens kür, og foruden de danske medaljetagere kvalificerede Rikke Bøllingtoft sig ind i finalen med 70,421% på en 8. plads, mens Simone Ahlers Pedersen blev nr. 13 med 68,184 og det betød, at hun ikke må ride med i morgendagens finale, da hver nation kun får plads til tre ryttere i finalen.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner