Hestetandlæge frikendt for dyremishandling

27-10-2019 10:16

Tilbage i 2016 blev en hestetandlæge anklaget for dyremishandling, efter en hest var tæt på at dø af kolik efter tandbehandling

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I oktober 2016 blev fem heste behandlet af en svensk hestetandlæge, som siden er blevet anklaget for dyremishandling, det rapporterer Tidningridsport.se i dag.

Ifølge anklageskriftet skal en af hestene være stoppet med at spise og drikke som følge af behandlingen. Hesten var efterfølgende tæt på at dø af kolik. En dyrlæge skulle have undersøgt hesten og konkludereret, ifølge tiltalen, at hestene blev skadet på grund af mekanisk overbelastning i forbindelse med, at tænderne blev slebet.

Blekinge Tingsret prøvede først sagen, og fandt, efter at have hørt flere ekspertudtalelser, at der er to holdninger til tandbehandling af heste. Én opfattelse går på, at hestens tænder ikke skal behandles overhovedet eller i det mindste ikke før, der er opstået et problem. En anden opfattelse er, at heste har brug for regelmæssig tandpleje, og hvis de får det, vil fremtidige problemer blive imødegået.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tingsretten konkluderede, at behandlingen ikke kunne betragtes som dyremishandling. Der var ligeledes ikke en sikker forbindelse mellem tandbehandlingen og hestens kolik, dels fordi en anden hest i samme stald ligeledes fik kolik samtidig, og denne havde ikke fået tandbehandling.

Sagen blev appellerede til Højesteret, der tiltrådte tingsrettens afgørelse.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner