Det er absolut ikke usædvanligt, at føllene står helt stille under brændemærkningen. (Foto: Ridehesten.com).

På DR1 kunne man i går aftes se indslaget om brændemærkning af heste, og det sætter atter liv i debatten om, hvorvidt man bør brændemærke sine føl eller mærke dem med chip. DR's dybdeborende journalister var mødt op til følskue for at interviewe "synderne" og filme små piger, der holder sig for øjnene. Men har man selv oplevet et følskue og dertil hørende brændemærkning, har man også erfaret, at mange føl slet ikke eller kun i mindre grad reagerer på brændemærkningen. Heste er heldigvis fra naturens hånd en hel del mere hårdføre end mennesker, og selvom der ingen tvivl kan være om, at de kan mærke brændemærkningen, så er det ikke værre end de knubs, de til daglig tilfører hinanden på folden. Chipmærkning er en kompliceret affære, når det kommer til identifikation af hesten. Hvor brændemærket er håndgribeligt og tydeligt, er chippen umulig at læse uden en scanner ved hånden - og selv her kan aflæsning volde problemer. Dette giver risiko for endnu mere tvivlsom hestehandel, hvor stjålne eller pensionerede heste sælges videre. For at sikre hestene de absolut bedste betingelser livet igennem, må det derfor være at foretrække at fortsætte brændemærkning af heste. Hestens Værn opfordrer i en pressemeddelelse avlsforbundene til at ophøre med brændemærkning, som de betegner som en "gammeldags mærkningsmetode", og at man i stedet lader hestene chipmærke. Selvom der tales om, at brændemærkning er mere smertevoldende end chipmærkning, forefindes der ingen dokumentation for, hvor stor forskellen er.