Nu kan du træne på DM-banen

08-04-2022 06:53

Christine Krogh Frausing
Skribent

Der er ikke længe til Danmarksmesterskaberne i ridebanespringning løber af stablen, og derfor inviterer Absolute Horses til banetræning, tirsdag d. 12. april. Banetræningen er for alle der gerne vil prøve at ride på den store bane, uanset om du skal ride DM eller ej. Tilmelding er nødvendig

Copyright Ridehesten.com
Der må være flere heste på banen til træning, og der er mere ro på. Her fra banetræningen i 2019. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nu er der ikke længer til Danmarksmesterskaberne i ridebanespringning løber af stablen, og i den anledning inviterer Absolute Horses til banetræning.

Det er altid spændende at få lov til at træne på en DM-bane, og derfor holder Absolute Horses banetræning på Tågerup i Sommersted i nærheden af Kolding, tirsdag den 12. april. Her kan ryttere og heste få lov til at prøve den store bane. Det foregår mellem klokken 12 og 19, koster 200 kroner pr. hest, og man skal være tilmeldt på forhånd.

Det kan være relevant for ryttere, der skal starte til mesterskabsstævnet, at kigge nærmere på banen og omgivelserne, men det er også sjovt for ryttere, der endnu ikke er så langt i karrieren, at prøve kræfter med sådan en bane. Både banens størrelse og forhindringerne kan virke overvældende.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forhindringerne står klar, men i forhold til selve mesterskabsstævnet er det uden pynt, flag og telte omkring banen. Man skal selv sørge for hjælpere til at sætte forhindringerne op og ned.

Tilmelding skal ske på mail til julie@absolutehorses.dk med antal ryttere/heste og ønsket tidspunkt. Der vil komme endelig tidsplan ud 10 april.

Mesterskabsstævnet finder sted fra den 27. april til den 1. maj, hvor der skal uddeles fire sæt medaljer. Udover den danske mester for senior er det vinderne af Agria DRF-mesterskaberne for U18, U21 og U25, der skal findes.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen