Cecilia Lindahl
Sweden International Horse Show bød ikke kun på dressur og springning i verdensklasse, men også World Cup i kørsel. Søndagens World Cup-afgørelse blev dog ændret på dramatisk vis, da en af hestene fra det svenske landshold faldt om og døde. Det skriver flere svenske medier.
Frederik Perssons erfarne Luma de Lux faldt om kort tid efter afgørelsen af World Cuppen. Den 21-årige vallak var med til at vinde fredagens konkurrence, mens det blev til en andenplads i søndagens World Cup. Glæde og begejstring blev forvandlet til en tragisk afslutning, da Luma de Lux falder om. På trods af en ellers hurtig reaktion fra dyrlægen, der var på banen efter blot 30 sekunder, stod vallakkens liv ikke til at redde. Da dyrlægen ankom, var det ingen hjerteslag. Nu skal en obduktion klarlægge årsagen til Luma de Luxs pludselige død.
– Jeg følte, at han snublede og faldt, men han lå ned, og vi kunne ikke komme i kontakt med ham. Da dyrlægen ankom var der ingen hjerteslag. Noget er der sket, men det må obduktionen fortælle, fortæller Frederik Persson til Tidningridsport.se. Han vurderer samtidig, at vallakken ikke led, og at den ikke viste nogen tegn på smerte.
Det er blot to år siden, en anden kørehest døde under lignende omstændigheder på Friends Arena. Det var Axel Olins Filur, der døde på banen, som følge af en akut lungeblødning.
/Tidningridsport.se