Kronprins Frederik højt til hest

04-04-2020 19:45

Marie Helene Rigård Rohleder

Unge prinser der prøver kræfter med voltigering, en Ridehesten fotograf på pletten og en håndlavet billedcollage, som med nød og næppe når fra Hobro til Amalienborg i tide.
Ridehesten har været i arkiverne og fundet billeder og gode historier frem fra De Kongelige Stalde 

Copyright Ridehesten.com
Kronprins Frederik. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Prins Joachim har ikke altid været helt begejstret for at ride, men i 1983 kom major Poul Lindegaard til som staldmester i De Kongelige Stalde, og han fik vækket prinsernes glæde ved ridning.

Blandt andet ved at invitere prinsernes venner med op på hesten og gennem voltigering med de flotte oldenborgere- og Dansk Varmblods-heste, som stod i De Kongelige Stalde dengang. 

Det øjeblik fangede Ridehestens faste fotograf Jørgen Bak Rasmussen en række billeder af, som vi har fundet frem fra arkivet til jer. 

Billederne blev senere hen brugt i en collage som gave fra personalet i De Kongelige Stalde til H.K.H Prins Henriks 50 års fødselsdag i 1984. Kronprinsen var  dengang 15 år og Prins Joachim var 14 år.

– Jeg var meget spændt på at se de unge prinser ride og en lille smule nervøs. Jeg kom jo direkte fra lille Hobro til De Kongelige Stalde. Alle billederne er  taget på gammeldags sort/hvid film med 36 billeder pr. rulle. Efter fotograferingen ilede jeg tilbage mod Berlingske Tidende i Pilestræde i København, hvor min onkel arbejdede. Der fik jeg lov at bruge det store centralmørkekammer, hvor jeg fremkaldte filmene og lavede billederne, fortæller Jørgen Bak Rasmussen, som dengang var 27 år gammel. 

Copyright Ridehesten.com
Kronprins Frederik. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Bagefter tog han hjem til Hobro og sammen med hans mor Enid Bak Rasmussen, som dengang var 60 år, klippede og klistrede de billederne sammen til den flotte collage - vel og mærke i hånden. Det var datidens Photoshop.

– Collagen blev vist færdig så sent, at jeg blev nødt til at sende den med DSB i stedet for postvæsnet. Men den nåede frem i tide, fortæller Jørgen Bak Rasmussen, som ikke er helt uvant med først at nå tingene i allersidste øjeblik. 

Et lidt nyere billede fra Ridehestens arkiv af de to prinser er fra 1990.

Copyright Ridehesten.com
H.K.H. Kronprins Frederik til højre i Gardehusarregimentets officerers galla, med Elefantordenens blå bånd. H.K.H. Prins Joachim er i hærens galla også med Elefantordenens blå bånd. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

Billedet er af H.K.H. Kronprins Frederik til højre i Gardehusarregimentets officerers galla, med Elefantordenens blå bånd. H.K.H. Prins Joachim er i hærens galla også med Elefantordenens blå bånd.

Billedet blev overført til lærred og givet i gave til H.M. Dronningen i 50 års fødselsdagsgave i 1990 fra personalet i De Kongelige Stald.
Billedet er taget på dronningens fødselsdag den 16. april, lige før karetturen fra Amalienborg til Københavns Rådhus. I eskorten red Deres Kongelige Højheder som kavalerer efter kareten med regentparret.

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen