Marie Helene Rigård Rohleder
Hver og en er uundværlig. Beslagsmed, sadelmager, yngste og ældste deling af værnepligtige, næstkommanderende, sergenter og selvfølgelig de smukke gardehusarheste.
Alle har en brik i det kæmpe store puslespil, som blev lagt så flot på plads i går, da Gardehusarregimentets Hesteskadron red eskorte i Københavns gader i forbindelse med kronprins Frederiks 50 års fødselsdag.
”Det er en stor dag! Det er nu, at vi skal vise, hvad vi kan i Hesteskadronen. Jeg glæder mig helt vildt,” fortalte Sergent Egedal, der er næstkommanderende i delingen, som skulle ride eskorten i går. I civil hedder hun Mille Egedal på 23 år og har redet siden, at hun var ung. I eskorten red hun på Lurifax.
Everhorse havde fået lov til at følge regimentet i timerne op til, at de skulle eskortere kronprinseparret fra Amalienborg Slotsplads til Christiansborg Slotsplads.
Trommer, trompeter og tjeneste
Regimentet havde medbragt 52 heste fra kasernen i Slagelse. De skal bruge 48 heste til eskorten, men der er altid medbragt reserveheste. Der er én frieser, som bærer de store pauker (red. trommer), og resten er varmblodsheste. De flotte skimlede, som går forrest i eskorten er trompeterheste, og de resterende er brune sabelheste. I alt råder eskadronen over 75 heste.
Selve karretten som kronprinseparret sad i lørdag aften blev trukket af et firspand af hvide kongelige heste.
Alle mand og heste ankom til de kongelige stalde i løbet af ugen, så der kunne øves flere generalprøver i indre by. Det var en stor dag, som de værnepligtige har set meget frem til. Man er værnepligtig hos Hesteskadronen i 12 måneder, hvor de første 4 måneder er såkaldt grøn tjeneste, almindelig værnepligt, og derefter går de i blå tjeneste, som foregår i staldene.
Min hest, min sadel, mig selv
Husar Mors, i civil Ida Dalgaard, har snart været værnepligtig ved regimentet i 12 måneder. Det har været en kæmpe oplevelse på godt og ondt. Hun er blevet udfordret både mentalt og fysisk, og så har hun lært at spille trompet.
Til gårsdagens eskorte red Ida på den skimlede vallak, Diplomat, fordi hun er en af de 9 trompeter i eskorten. Ida har redet hele sit liv, og derhjemme på Mors er hun hobbyavler af dressurheste. Ida skriver også blogindlæg for Everhorse. Læs dem her.
”Min hest, min sadel, mig selv. Det er et motto, som vi har i regimentet. Hesten kommer altid i første række. Vi går rigtig meget op i hestevelfærd, og jeg har lært meget teori omkring hestens sundhed og træning,” fortæller Ida Dalgaard.
Alt bliver kontrolleret
Tilbage til de kongelige stalde starter eftermiddagen ud med, at der er åbent hus for pårørende. Idas mor og lillesøster er taget hele vejen til København, for at se storesøster i gallauniform fører kronprinsen til fest. Det er en stor oplevelse, og Ida instruerer dem nøje i, hvor de skal stille sig på ruten, så der er bedst udsyn til Ida og trompeten.
Da åbent hus arrangement er slut skal ældste deling, (de værnepligtige der har været der længst) i al hast skifte hotel, mens hestene bliver fodret af yngste deling. Tilbage til de kongelige spiltove skal hestene gøres klar. De bliver striglet efter alle kunstens regler, og den store frieser får friseret hovskægget med en tættekam.
”Alt bliver tjekket og kontrolleret af vores næstkommanderende og de to befalingsmænd. Vi hjælper hinanden, for alt skal fremstå så perfekt som muligt. Der er en særlig stolthed ved at ride i Hesteskadronen, og det er fedt,” siger Ida Dalgaard.
Hestene ved godt, hvad der skal ske
Du mærker tydeligt, at spændingen stiger, og stemningen bliver endnu mere intens for hver time, der går i mod aftenens eskorte. De hvide skjorter og grønne ridebukser bliver skiftet ud med den blå og røde gallauniform af uld. Ikke den mest behagelige beklædning på en solrig majdag i Danmark, hvor temperaturen er langt over de 20 grader.
Hestene pudses igennem en ekstra gang, og hovene smøres ind i hovolie. Selvom den skimlede Diplomat mest begraver de blankpolerede hove i en stor halmbunke, som Ida tålmodigt må bakke den ud af.
”Hestene ved godt, hvad der skal ske. De er på arbejde, og det er fedt at opleve den gnist, som hesten har, når vi rider ud i eskorten,” siger Ida Dalgaard, mens hun endnu engang fjerner halm fra skimlens ben.
Klar til kronprinsen
Så er det tid til seletøjet. Eskadronen har en fastansat sadelmager, som øvet bevæger sig ind og ud af spiltovene med sin hultang og sørger for, at alt udstyret er i orden.
Hovedtøjet og fortøjet er håndsyet med hvide muslingeskaller på, og sablerne skinner om kap med eftermiddagens majsol.
Yngste deling, som ikke skal ride eskorte, ordner stalden, hjælper med at sadle op, pudser støvler og holder heste, når rytterne tager en tår vand for at holde varmen ud i uldet.
Opstigningen foregår inde i stalden, og endnu en gang tjekkes udstyr og uniformer igennem. Er vi nu helt klar?
Selvfølgelig er de det. På langsiden af ridebanen ved Christiansborg stiller de 48 heste op på række. Trompeterne lyder, sablerne svinges, og regimentet er klar til kronprinsen.
Fødselsdagssang for kronprinsen
Over broen, langs kanalen, forbi Storkespringvandet og Kongens Nytorv, og så ellers bare derud i samlet flok. Det er tydeligt, at det er en samlet holdindsats, som skal til for at gennemføre eskorten. Alle har en rolle at udfylde, og stoltheden over at være med på ”the dream team” stråler ud af de unge menneskers ansigter.
De kongelige heste, som er af racen kladrubere, trak den åbne karet og sluttede sig til eskorten. Karetten trækkes er fire kladrubere uden kuske på bukken - de rider på de venstre heste. Derefter red de i samlet flok ind på Amalienborg Slotsplads, hvor alle de fremmødte klapper og vifter med dannebrogsflag.
Da porten går op, og vores smukke kronprinsepar kommer til syne for hele Danmark, bryder en større gruppe tilskuere ud i spontan fødselsdagssang.
Eskorten slutter sig tæt op af kareten i midten. Ida Dalgaard og trompetisterne rider i de forreste rækker med den sorte frieser som fortrop. Stemningen er høj og intens, for hele Danmark skal fejre kronprinsens 50 års fødselsdag.
En uforglemmelig oplevelse
”Jeg tror, at jeg fik øjenkontakt med Frederik!” udbryder en ældre dame med fjer i den pink hat til sin veninde. De to damer står sammen med resten af de mange tusinde fremmødte, som fylder Københavns gader for at få et glimt og måske øjenkontakt med Danmarks kommende konge.
Gardehusarerne passer deres arbejde. Hestene skridter øvet fremad tæt forfulgt af PET-vagter og politibiler. En eskorte til en eskorte.
”Er det ikke fantastisk, at vi har et land, hvor en kronprins kan køre i åben karet rundt i gaderne?” smiler en tydelig bevæget herre til sin familie. Restaurantgæster med kølig hvidvin i glasset rejser sig og hilser på kronprinseparret, og der bliver råbt lykønskninger fra alle sider af. Hurra for kronprinsen!
Tilbage på Christiansborg Slot bliver kronprinseparret afleveret til aftenens gallataffel, og Gardehusarregimentets Hesteskadron vender mulerne mod de kongelige stalde.
”Hold nu op hvor var det vildt! Wauw! Jeg tror aldrig, der er blevet taget så mange billeder af mig før. Der var mennesker over alt, og stemningen var vildt god. Det var en uforglemmelig oplevelse,” afslutter en meget glad Ida Dalgaard imens hun hjertevarmt klapper Diplomat på halsen.
Artiklen er tidligere udgivet på everhorse.dk
