Merete Haahr
Opstaldning, fodring og andre livstilsfaktorer kan gøre hesten mere modtagelig for at udvikle stereotyp adfærd, viser ny forskning. En forskerhold fra Brasilien har undersøgt en stor gruppe opstaldede heste, og de bekræfter at det at sætte hesten i boks, uden adspredelse og uden tilstrækkeligt foder, øger sandsynligheden for at hesten udvikler dårlige vaner.
Studiet fokuserede på 105 voksne quarterheste, som blev holdt i bokse på tre forskellige træningsfaciliteter. I 30 dage før studiet begyndte, blev hestene holdt på boks døgnet rundt, kun undtaget en times træning om dagen for at forberede dem til konkurrencer i westernridning.
På hver af stutterierne fik hestene to gange kraftfoder per dag, og de blev givet hø fire gange om dagen. Mængden af hø og kraftfoder blev bestemt af ejeren eller staldmesteren. Hestene var alle sunde med en gennemsnitlig kropskondition på omkring 4, som er moderat tynd, og typisk for heste i træning.
Forskerne analyserede diæten hos alle hesten for at fastslå den gennemsnitlige mængde tørstof, samt protein, fiber og set energimængde.
De sammenlignede disse mængder med de anbefalinger, der blev givet af det amerikanske forskningsråd.
Samtidig blev hver af hestenes adfærd dokumenteret, og forskerne noterede mængden af tid brugt til almindelige aktiviteter som at spise og sove, samt afvigende uhensigtsmæssig adfærd, blandt andet hovedrysten, krybbebidning eller boksvandring.
Forskerne noterede også om hesten udviste aggressiv adfærd mod mennesker eller andre heste. Hver af hestenes træningsplan blev dokumenteret, tillige med hestens hjerterytme under træning, således at træningen kunne klassificeres som let, moderat eller svær.
Når forskerne sammenlignede alle data, fandt de ingen sammenhæng mellem de forskellige træningsrutiner og adfærd, men de fandt en betydelig lighed mellem uønsket adfærd og for lavt tørstofindhold, altså mængden af grovfoder og mindre tid brugt på at spise.
Anbefalingerne for en hest i intensivt arbejde er, at den skal fodres med 2,5 % af dens kropsvægt i tørstof dagligt, og to procent til alle andre heste. Set i lyset af denne anbefaling, var det slående, at de heste i studiet der havde den højeste frekvens af uønsket adfærd, kun fik i gennemsnit 1% af deres vægt i tørstof indhold dagligt.
Det betyder, nødvendigvis ikke at hestene var underernærede, men at deres måltider ikke understøttede deres mentale velbefindende. Det forklarer Leornir Bueno Riberio, som er professor i dyrevidenskab, på Universitetet i Maringa, Brasilien.
Hestene fik ikke tilstrækkelige mængder grovfoder, hovedsageligt hø. De var ikke sultne, men deres naturlige behov blev ikke opfyldt, de blev stressede, og som en reaktion udviklede den afvigende adfærd.
– Forskerne fandt også, at de større heste, som indgik i studiet, var mere tilbøjelige til at udvikle uhensigtsmæssig adfærd, som en konsekvens af en fejlagtig beregning af foderrationerne baseret på hver enkelt hests størrelse, forklarer Ribeiro.
Det var på grund af deres højere ernæringsmæssige behov. Hestene var større, men de fik samme mængde hø, som andre mindre heste fik. Den praksis med, at hesteholderen fodrede alle hestene med samme mængde foder, førte til at hestene udviklede adfærdsforstyrrelser.
Hvis en hest udvikler uønsket adfærd, så skal man se om måden, man holder hesten på og mængden af grovfoder måske er medvirkende til at forstærke problemet.
Han anbefaler, at man vejer høet, så man sikrer, at hesten får den rette mængde, set i forhold til hestens størrelse og aktivitetsniveau. Det er afgørende, at man ser på ting som ernæring, fodrings- og træningsrutiner for at reducerer uønsket adfærd.
Læs mere i studiet: Determinants of undesirable behaviours in American Quater Horses housed in box stalls”
