Ann-Sofie Skovlund Eriksen
Systemet skal være både specifikt og bevisbaseret. Klassifikationssystemet der pt bruges indenfor paradressur, blev udviklet i de tidlige 90’ere, som et resultat af en PhD-undersøgelse lavet af Dr. Christine Meaden - denne er dog aldrig blevet udgivet. Klassifikationen er et profilsystem, med det formål, at klassificere atleter med forskellige handicap. Siden 1990’erne har systemet undergået mindre modifikationer men i store træk, er systemet det samme som da det blev udviklet.
I gennem en revidering af det nuværende FEI klassifikationssystem, har FEIs klassifikations-arbejdsgruppe fundet frem til, at der er visse begrænsninger for systemet. Herunder blandt andet:
Systemets mangler
Systemet mangler klarhed og er ikke understøttet af offentliggjort bevis, som kan støtte de evalueringsmetoder der bliver benyttet. Der bliver, i det nuværende klassifikationssystem, primært fokuseret på den enkelte rytters funktionsnedsættelse, da de metoder der bliver benyttet, ikke er specificeret til dressursporten. Det betyder, at der ikke bliver klassificeret efter hvilken indflydelse, funktionsnedsættelsen har på rytterens faktiske kunnen indenfor dressur. Udover dette tillader systemet ikke at medregne effekten af hjælpemidler - hjælpemidler bliver først tilskrevet rytteren efter klassifikationen. Desuden er det ikke klart, hvilket minimalt funktionsnedsættelses-kriterie der er gældende for visse funktionsnedsættelser - fx ved dværgvækst.
Målsætning for et nyt system
Målet for denne revidering af klassifikationssytemet, er at skabe et system, der støtter formålet og konceptet i et robust og gennemskueligt klassifikationssystem, som er specielt udviklet til pararyttere - herunder specifikt dressur. Systemet skal udvikles med det bedst understøttende og tilgængelige researchmateriale. Det skal objektivt vurdere berettiget funktionsnedsættelse og ud fra dette bestemme hvilket minimalt funktionsnedsættelses-kriterie, der er gældende i disciplinen dressur. Det nye system skal desuden objektivt måle, til hvilken grad rytterne har mulighed for at udføre de specifikke opgaver og aktiviteter, der er fundamentale indenfor dressurridning. Sidst men ikke mindst skal rytterne grupperes i sportsklasser, tilsvarende hvor meget deres funktionsnedsættelse påvirker de fundamentale aktiviteter i dressurridning.
Før der kan og vil ske nogen ændringer i det nuværende klassifikationssystem, skal FEI informere IPC (den internationale paralympiske komite), som også skal have mulighed for, at komme med feedback og kommentarer til eventuelle ændringer i klassifikationssystemet. Den mulige ændring af klassefikationssystemet vil ske gennem fem trin, over en årrække på fem til seks år, med både kort- og langsigtede mål.
I følge FEI vil en ændring af klassifikationssystemet medføre en række fordele, herunder at både ryttere, klassificerer og andre interessenter kan være sikre på, at systemet opfylder sine udpegede formål, samt en konkurrence der belønner ryttere for deres evner.
Download hele researchplanen her:
