Undgå stress og råb med online kommunikation

30-05-2020 10:15

Britt Carlsen

Ved hjælp af et velfungerende kommunikationssystem har pararytter Malene Høi Sommerlund, som mange andre, oplevet, at træning og stævner bliver meget lettere, da man altid kan kommunikere med sine hjælpere uden at skulle råbe efter dem

 

Copyright Ridehesten.com
Systemet gør det let for både rytter og træner, og man sparer på stemmen, når man som underviser skal undervise mange i løbet af en dag. Foto: CeeCoach

Smarte kommunikationssystemer kan hjælpe trænere og ryttere i dagligdagen og til stævner. Systemer, hvor man kan snakke direkte med sin træner, hjælper eller mor – eller måske alle tre på en gang, når man f.eks. rider rundt på en opvarmning, som normalt kan være stressende, fordi alle de andres trænere også står og råber instrukser til deres elever.

Copyright Ridehesten.com
Malene har stor glæde af online kommunikation, særligt under opvarmningen til ridestævner. Foto: privat

Det giver tryghed
Malene Høi Sommerlund, som er international pararytter, fortæller, at kommunikationssystemet gør hendes hverdag og stævner meget lettere.

– Det giver en stor tryghed at ride med systemet. Så ved jeg, at jeg altid kan høre min træner, og han kan høre mig, og samtidig giver det meget ro og gør, at jeg bedre kan koncentrere mig, fortæller Malene og fortsætter:

– Når jeg er til stævne, har jeg jo oftest min træner med, og han må faktisk ride min hest en halv time under opvarmningen, fordi jeg er pararytter. Så det er også meget brugbart, når jeg står på jorden, og han rider, for så kan vi snakke om de ting, han mærker hos hesten, og jeg kan stille spørgsmål til det, han gør. Jeg er virkelig glad for at bruge det, for det gør en kæmpe forskel. Malene bruger systemet CeeCoach, der forhandles herhjemme.

Hesten har også glæde af det
Det er ikke kun ryttere og trænere, der kan drage fordel af at bruge et online kommunikationssystem, men også hesten.
– Jeg har også oplevet, at hesten bliver mere afslappet, når man ikke er nødt til at råbe frem og tilbage, og ikke behøver at stoppe op hver gang man skal stille et spørgsmål eller evaluere noget. Der er mange muligheder med dette system, og man kan også bruge det til meget andet end under ridning. F.eks. kan det være, at man er ved at lave noget, hvor en person kører på en maskine, og en anden skal lave noget ved siden af, og så kan man let kommunikere sammen uden at blive generet af lyden fra maskinen.

 

I magasinet Ridehestens juninummer bringer vi et minitema om teknologi og gode råd til træning og online undervisning.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner