Deltag i lærerig biologitime om heste online

21-03-2020 14:44

Annika Knudsen Lorentsen

Dyrlæge Karsten Thuren Key inviterer alle, også ikke hesteinteresserede, til en online biologitime på mandag, hvor hestens fantastiske fysiologi og anatomi er omdrejningspunktet for undervisningen

Copyright Ridehesten.com
Dyrlægerne hos iKeyVet har gjort sig umage med at male en hest, som bidrager til lektionen om hestens anatomi. Foto: Privat

På mandag har alle hesteinteresserede, såvel som ikke hesteinteresserede, muligheden for at deltage i en spændende og lærerig biologi time, som Karsten Thuren Key fra iKeyVet afholder online. 

– Vi har forsøgt at gøre sådan at undervisningen er spændende for både hesteinteresserede og ikke hesteinteresserede, ligesom det også gerne skulle være spændende for alle aldersgrupper, forklarer Karsten og fortsætter:

– Jeg synes denne specielle tid er en god lejlighed til at vise alle hvor fantastiske heste er, for fysiologisk og anatomisk er de nogle ret vilde dyr. Vi vil også gerne bidrage med spændende og lærerigt indhold, som folk kan se hjemmefra.

Biologitimen "Dyrlægens Biologitime" er på mandag kl. 11.00, og vil du gerne deltage i denne lektion, kan du finde mere omkring den på iKeyVets facebook-begivenhed her. Husk at trykke deltager, så du er sikker på at du ikke glemmer at se med.

iKeyVet og Equiloco
Bag begivenheden "Dyrlægens Biologitime" er dyrlægefirmaet iKeyVet og deres nyudviklede app Equiloco. Equiloco er en træningsapp, hvor man blandt andet kan få træningsplaner fra sin ekspert (kan være dyrlæge, træner, kiropraktor mm.), ligesom man også kan finde professionelles træningsplaner, som man kan hente ned via appen.

Appen er næsten færdigudviklet og kan downloades, og flere topryttere som Linnea Erricson og Cathrine Dufour er allerede en del af konceptet.

Se mere om Equiloco her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner