Helgstrand: Hestene er der, men de mangler uddannelse

13-08-2017 11:30

Camilla Tiefensee Schrøder

Fra Helgstrand Dressage i Uggerhalne sælges dressurheste til en stor del af verden. Kunderne er der, men veluddannede heste er en mangelvare, lyder ordene fra Andreas Helgstrand i denne måneds nummer af Ridehesten

Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand (arkivfoto)
Nyheden fortsætter efter annoncen

"Fremtidens dressurheste søges" kan man læse i en nyhed på Helgstrand Dressage's hjemmeside, hvor salgsstalden søger heste, for, som de skriver: efterspørgslen er så stor, at vi ikke længere kan følge med.

Det kan man kalde et luksusproblem, men det er ikke desto mindre et probelm for forretningen, fortæller Andreas Helgstrand.

– Det sværere er at finde lidt ældre, veluddannede heste. Man kan godt finde flere helt ok unge heste, siger han til magasinet Ridehesten.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Mange går rundt og siger, at hestene ikke er gode nok, men det er ikke vores opfattelse. Problemet er, at de ikke er godt nok uddannet. Nogle af de allerbedste ryttere, når det gælder uddannelse, kan gennem god uddannelse få løftet også mere almindelige heste. Så flaskehalsen er altså mere hestenes uddannelse end deres kvalitet.

Opmuntrende ord for avlen, men knap så positivt for sporten, og i sidste ende er avl og sport så tæt forbundet, at det er væsentligt at løfte begge dele.

Hestene udvikler sig
– Generelt bliver hestene lidt bedre hele tiden. Naturligvis er der årgange, hvor der er nogle stjerner, og andre år, hvor det er mindre godt, men bundniveauet bliver højere, understreger Andreas Helgstrand. Så selvom han konstant er på jagt efter stjerne på fire ben og er stor fortaler for hele tiden at optimere avlen mod det, som rytterne søger, ser han en positiv udvikling hos hestene.

Læs hele interviewet med Andreas Helgstrand i magasinet Ridehesten, som i denne måned har tema om afsætning.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner