Har du styr på reglementet

02-12-2020 17:20

Britt Carlsen

Dressur- og springreglementet blevet opdateret og Fællesbestemmelserne er blevet revideret. Se her hvad du skal være opmærksom på i de tilrettede reglementer

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Siden 1. september 2019 har en arbejdsgruppe nedsat af DRF’s bestyrelse haft til opgave at revidere DRF’s Fælles Bestemmelser. En opgave der har bestået i at gøre dem sammenhængende, nutidige og tilpasset ridesportens mange aktiviteter og interesser. Derudover er de disciplinspecifikke afsnit fra Fælles Bestemmelser blevet rykket over i de relevante disciplinreglementer, og i den forbindelse er reglementerne naturligvis blevet gennemarbejdet og justeret efter behov. I første omgang er hhv. dressur- og springreglementet blevet opdateret, og justerede versioner af de resterende disciplinreglementer vil følge i starten af det nye år. Læs mere om de væsentligste ændringer i både Fælles Bestemmelser og de to reglementer her.

Udover helt konkrete rettelser i de opdaterede Fælles Bestemmelser og reglementer (se de mest væsentlige listet nedenfor) er det centrale, at man pr. 1. januar 2021 skal orientere sig i Fælles Bestemmelser omkring generelle spørgsmål, mens man skal orientere sig i det pågældende disciplinreglement, hvis man har disciplinspecifikke spørgsmål. Husk, at det altid er rytters ansvar at holde sig opdateret på indholdet af DRF´s reglementer.

Fælles Bestemmelser pr. 1/1-2021:

- Pkt. 12: Præcisering af adgang til stævnestalde af hensyn til hestes hvilebehov
- Pkt. 38: Nye licenstyper
- Pkt. 46: Præcisering af interessekonflikt og habilitetsregler for officials
- Pkt. 65: Ved D-stævner må der ikke udskrives klasser højere end sværhedsgrad 3


Dressurreglement pr. 1/1-2021:

Nyheden fortsætter efter annoncen

- Begrebet ”kritikker” ændres til ”protokoller”
- Pkt. 60: Ved D-stævner er ryttere, der har startet sværhedsgrad 4 (eller højere) til B-stævner eller har placering i sværhedsgrad 4 (eller højere) ved C-stævne, udelukkede
- Pkt. 89: Alle individuelle DRF-mesterskaber afvikles nu over 2 dage i stedet for over 3

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Springreglement pr. 2021:

- Pkt. 17: Nye regler for bagbensgamacher
- Pkt. 19: I alle B0 klasser ved E-, D- og C-stævner kan der startes 2 gange pr. ekvipage
- Pkt. 56: Ændring i kvalifikationskrav for rytterens deltagelse i A- og B-stævner: krav til rytterkategori bortfalder
- Krav fastholdes for start ved FEI-stævner
- Pkt. 56: Ændring i ponyens kvalifikationskrav for deltagelse ved B-stævner: For deltagelse i B-stævner skal ponyen have gennemført minimum 3 nul-runder i sværhedsgrad 3 ved C-stævner
- Pkt. 67: Ved B-stævner er det ikke længere et krav at have en stilspringning i sværhedsgrad 3 - blot en anbefaling
- Pkt. 91: Indførsel af udelukkelseskrav for deltagelse i DRF-mesterskab for hold inkl. Walber cup: De deltagende ekvipager i kvalifikationen og finalen må ikke have gennemført en sværhedsgrad 6 i kvalifikationsperioden
- Pkt. 91: Ændring i afvikling af DRF-mesterskab i klubholdspring, pony: Finalen afvikles i MA1 – tidligere i MA2**

Læs mere HER

Kilde: DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner