Har du styr på militaryreglementet?

21-01-2024 07:11

Trine Askjær-Jørgensen

Her er nogle af de væsentligste ændringer i militaryreglementet 2024, du som rytter bør have styr på, hvis du stiller til konkurrence

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Maria L. Mortensen

Military er en meget alsidig ridesportsdisciplin i og med, den består af dressur, springning og terrænridning. Det betyder også, at der som rytter kan være en del at holde styr på i forhold til reglementerne, da man i nogle situationer skal orientere sig i tre forskellige. Der kan nemlig være forskellige regler at følge i forhold til f.eks. det udstyr, man må ride med i de forskellige discipliner mv.

I Dansk Ride Forbunds reglementer for 2024 er der nogle vigtige ændringer, du som militaryrytter skal være opmærksom på.

springbanen gælder det blandt andet, at der fra 1. januar 2024 er lavet en del om i springreglementet, når det kommer til udstyr ved D-stævner. Det skal man altså være opmærksom på som militaryrytter, når der rides klasser på D-niveau.

dressurbanen er det jævnfør reglementet nu blevet tilladt at ride i en spring- eller kombineret sadel i alle klasser.

Der er også ændret på det udstyr, hesten må have på i forbindelse med terrænspringning:

  • Glidetøjle er ikke tilladt på opvarmningen
  • 4- og 5-års heste/ponyer må alene konkurreres på trensebid (tilladte varianter i henhold til dressurreglementet)
  • Dobbeltnæsebånd er ikke tilladt
  • Bodybandage er ikke tilladt
  • Bagbensgamacher med tilbagetræk er ikke tilladt

Ligeledes er der ændret i reglerne for rytterens udstyr i forbindelse med terrænspringning:

  • Til og med sværhedsgrad 1 må sporen maksimalt være 2,5 cm. I sværhedsgrad 2 og højere må sporen må maksimalt være 4 cm. Sporer måles fra støvlen til enden af dornen.
  • Særligt for ponyer: sporen må maksimalt være 2 cm målt. Sporer måles fra støvlen til enden af dornen.

Derudover er der ændret i nogle punkter vedrørende hestens alder ved konkurrencestart, officials, klassetyper og afvikling af stævner. Se mere og find som altid reglementerne på DRF's hjemmeside.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner