Tina Ravn
Allerede inden søndagens finale i DRF-mesterskabet i dressur for kat. I havde Sandra Aagaard Hyrm på Der Harlekin B - en tysk pony e. Golden Dancer/Dornik B - trukket i førertrøjen, og konkurrenterne kunne da heller ikke true ekvipagen, som sikrede sig guldet men en suveræn kür til 79,1 procent. Med et samlet resultat på 229,044 point, var sejren klar.
Sara van Deurs Petersen på Farbenfroh blev nummer to i klassen med 76,900 procent, og med et samlet resultat på 221,170 point blev det til sølv. Karoline Rohmann på Adriano B tog tredjepladsen i klassen med 75,075 procent, og samlet blev det til en fjerdeplads i mesterskabet.
Bronzen gik til Anne Sophie Gerstorf Sørensen på Klooster’s Eltino med et samlet resultat 218,138 point.
Hvordan ser danmarksmesterekvipagen ud? Se et klip fra 2013 af Sandra Hyrm og Der Harlekin B nedenfor.
Se det samlede resultat her og alle dressurresultater her.
Kilde: DRF