Annika Knudsen Lorentsen
Dansk Ride Forbund ønsker, at flere ryttere skal have mulighed for at sikre sig kvalifikation i årets Agria DRF Mesterskaber for kategori II- og III-ponyer, og derfor har de valgt at skubbe stævnet til en senere dato.
Ifølge stævnekalenderen, skulle mesterskabet have været afviklet hos Haslev Rideklub i forbindelse med deres B-stævne i uge 31. Det er nu besluttet at rykke stævnet til uge 39, hvor det kan afholdes i forbindelse med et andet stævne hos Haslev Rideklub.
Sidste år var det Caroline Mie Blæsbjerg med Hørdum Athena der sikrede sig guldet ved mesterskabet for kategori II- og III-ponyer.