Frist for tilmelding til DM-stævne i Ringsted

12-08-2019 09:52

Camilla Tiefensee Schrøder

Den 23.-25. august afholder Ringsted Sportsrideklub landsstævne i dressur med DRF-mesterskaber for junior- og ungryttere. Sidste tilmeldingsfrist til stævnet er i dag

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nu er der kun små uger til Ringsted Sportsrideklub slår dørene op til årets DM-stævne for unge dressurryttere. Den 23.-25. august bliver det afgjort, hvem der kan kalde sig danmarksmester i dressur for henholdsvis junior- og ungryttere.
Sidste år var det juniordebutanten Sara Aagaard Hyrm, der vandt titlen med Skovborgs Romadinov, mens Karoline Rohmann vandt guld på sit første år som ungrytter med Noosa Melody.
Toppen af vækstlaget i dansk dressur er nu klar til at samles i Ringsted endnu engang for at konkurrere om medaljer.

Udover mesterskabsklasserne afvikles der c-klasser fredag og lørdag, og ellers dressurklasser op til Grand Prix-niveau ved stævnet.

Tilmeldingsfristen er i dag, mandag den 12. august. Tilmelding sker via DRF Go!

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen