Alexandra og Victoria på toppen ved DM

22-08-2015 19:31

Danmarksmesterskabet i dressur for junior- og ungryttere i Ringsted bød på andendagen på god ridning og sport. Victoria E. Vallentin og Alexandra Sørensen kunne trække sig sejrrige ud af dagens dyst

24 ekvipager har i dag været til start i anden afdeling af de to danmarksmesterskaber i dressur. Afgørelsen falder imorgen, når de bedste 15 i hver kategori rider der kür.

Hos ungrytterne tog Alexandra Sørensen igen sejren mesterskabets anden afdeling. Med sin dejlige 12-årige Camiro Mandø e. Blue Hors Future Cup/ Alfarvad Champion (opdr. Gravers Møller) opnåede hun 73,737% og henviste Sille Engermann og Darius e. Donnerloh/ Pik Solo til andenpladsen med 72,553%.

Se resultatet af ungrytterklassen HER

I anden afdeling af juniormesterskabet gik sejren igen i dag til dygtige Victoria E. Vallentin med hesten Atnon e. De Noir/Akinos (opdr. Niels Nielsen), der opnåede hele 73.974%, og alligevel blev hun fulgt næsten helt til dørs af Camilla S.T. Andersen og Rafaella K e. Skovens Rafael/Blue Hors Hertug (opdr. Lisbet og Kristen Krog) med 72,184%.

Se resultatet af juniorklassen HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner