Endnu en Sophia øverst på skamlen

27-08-2022 14:13

Trine Askjær-Jørgensen

Så er juniorernes DM i dressur på Ringsted Sportsrideklub skudt i gang med første afdeling, der netop er afgjort. Ligesom i gårsdagens første afdeling for ungrytterne blev det en Sophia, der stod øverst på skamlen

Copyright Ridehesten.com
Sophia Boje Obel Jørgensen og Brilliant. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går vandt Sophia Ludvigsen med Blue Hors Elliott første afdeling af ungrytternes DM i dressur på Ringsted Sportsrideklub, og i juniorernes første afdeling i dag gik sejren så til endnu en Sophia, nemlig Sophia Boje Obel Jørgensen.

På ponyen Adriano B har Sophia været enormt succesfuld, og den succes har hun fortsat i sadlen på sine juniorheste. Med den 10-årige, mørkerøde vallak Brilliant e. Bretton Woods/ Diamond Hit tog hun tidligere på sommeren både en individuel sølv- og guldmedalje ved EM for juniorer. Derfor var det måske ikke så overraskende, at hun med 73,378% tog sejren i første afdeling af DM i dressur for juniorer i dag.

På anden- og tredjepladsen kom nogle andre, unge damer, der også er meget succesfulde:

Med 71,216% tog Annabelle Rehn andenpladsen på Nikitaro e. Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Romantic (opdr. Connie Tworek). Karla Marillo Skov red sig til 71,162% i sadlen af Barbylon D e. Bøgegårdens Boney M/ Coriander (opdr. Ingrid Dahlmann) og indtog således tredjepladsen her i første afdeling.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lidt sjovt er det at bemærke, at klassens top-3 bestod af tre røde vallakker, der alle er 10 år gamle.

I morgen eftermiddag skal juniorrytterne ride kür, hvorefter årets danmarksmester kåres.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Copyright Ridehesten.com
Karla Marillo Skov og Barbylon D. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner