Vellykket Pony Hingsteshow hos Team Cabe

22-04-2019 20:56

Annika Knudsen Lorentsen

For syvende år i træk er der i dag blevet afholdt Pony Hingsteshow hos Team Cabe i Ringsted. Det var fantastisk vejr og stemningen var i top blandt publikum og udstillere

Copyright Ridehesten.com
Der var mange sjove og spændende indslag i løbet af dagens program.

– Showet er tilbage, hvor det hele startede i 2013, nemlig på Team Cabe i Ringsted. Vi er utroligt glade for den opbakning, vi fortsat møder vedrørende vores show, og derudover er det skønt at se både gengangere og nye deltagere, sådan lød det fra arrangørerne om arrangementet. 

Desuden er arrangørernes ønske om at have en god bredde, hvad angår racer og discipliner, igen i år blevet opfyldt og de håber at arrangementet har bidraget til ny viden og nye bekendtskaber mellem ponyfolket på tværs af avlsforbund. 

Copyright Ridehesten.com
Lasse Kasparek fra Hesteengen Dressage.

Der var god stemning og mange fine sponsorpræmier var hentet ind. Alt i alt var det en virkelig vellykket dag med gode indslag. Blandt andet bød dagen på clinic ved Lasse og Trude Kasparek fra Hesteengen Dressage

Der var desuden et showindslag med Charmaine Berdino, som fremviste interessante træningsmetoder med verbale kommandoer som instruks til hesten.

Copyright Ridehesten.com
Publikumsfavoritten Meltvedt Black Storm og Sara Kubert.

Ved dagens afslutning skulle publikumsfavoritten blandt hingstene findes og i år blev det katalog nr. 13, en sort New Forest pony: Meltvedt Black Storm NPA 8586

Se mere om showet på deres Facebook side her.

Copyright Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner