Sejr til Amanda - Alexandra fører stadig

25-05-2013 12:25

Signe Wiese

Ved DRF-mesterskaberne i dressur for junior- og ungryttere, der afholdes hos Ringsted Sportsrideklub, har juniorrytterne netop redet deres 2. mesterskabsafdeling og her blev vinderen Amanda Overgaard på Horsebo Smarties

Der var 24 ekvipager til start i juniorryttersn 2. afdeling, og især i klassens første del var vejrguderne ikke specielt nådige overfor rytterne, der blev noget våde. Dagens klasse blev vundet af Amanda Overgaard på Gribaldi-sønnen Horsebo Smartie, der med Amanda i sadlen vidste et flot, og sikkert program, som dommerne belønnede med hele 71,535%, hvilket altså var nok til at sikre sejren. Klassens nr. 2 blev Maria Fauerholm Christensen på den tidligere avlshingst Samarant e. Sandro Hit, er fik 71,447 %, mens Sille Engermann og Fernet D blev nr. 3 med 71,316 %.

Juniorrytterne 1. mesterskabsafdeling, der blev afviklet i går, blev vundet af Alexandra Sørensen på Camiro Mandø, og de blev nr. 4 i dagens klasse med 71,228% efter et flot program, hvor der dog indløb et par små kiks i starten af programmet. Sammenlagt med resultatet fra dagens 2. afdeling betyder det at Alexandra Sørensen fortsat er i front for juniornes mesterskab med samlet 143,435%. Sille Engermann og Fernet D indtager den foreløbige 2. plads med 141,046%, og Maria Fauerholm Christensen og Samarant ligger nr. 3 med 140,861%.

I morgen, søndag, afgøres mesterskabet når der rides finaler i kür.

Netop nu er ungrytterne i gang med deres 2. afdeling af mesterskabet - inden dagens klasse er det Cathrine Dufour og Atterupgaards Orthilia, der er i spidsen for mesterskabet,

Se resultatet fra dagens klasse HER

Læs alt om juniorrytternes og ungrytternes DRF-mesterskab i Ringsted i næste nummer af magasinet Ridehesten.

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen