Signe Wiese
Traditionen tro afholdes det uofficielle DM for beriderelever sammen med Morsø Rideklub store stævne. Dressuren afgøres over to dage, hvor der første dag rides MB1 og anden dag rides MB2. Afgørelsen faldt i dag, fredag, hvor Mette Rafn, der er beriderelev i Sportsrideklubben Vallensbæk, vandt mesterskabet på hoppen Lady My e. Michellino/Ritterstern. Mette blev en suveræn vinder, da hun sejrede i både MB1 og MB2, og i alt scorede 1583 point. Nr. 2 i mesterskabet blev Sabrina Hesselhede på Valløs de Baron e. De Niro/Feiner Stern - Sabrina er beriderelev i Frederiksværk Rideklub og scorede i alt 1567 point. På 3. pladsen i mesterskabet kom Morsø Rideklubs egen beriderelev, Carina Reslow Krüth, der på Acapulco e. Akinos/Astaire fik i alt 1529 point. Se resultater via linket til højre.