Tina Ravn
Kategori I-ekvipager var fredag til start i første afdeling af deres DRF-mesterskab på Vilhelmsborg, hvor Danish Derby i weekenden er vært for DRF-mesterskaberne i springning og dressur for ponyer.
Det samlede DRF-mesterskab bliver afgjort over to afdelinger, hvorfra de 15 sammenlagt bedste ekvipager går videre til søndagens endelige finale. I første afdeling sikrede Sandra Aagaard Hyrm på Der Harlekin B sig sejren med et stærkt PRT-program, som dommerne bedømte til 73,846 procent. Sejren betyder også, at Sandra fører den samlede stilling.
Karoline Rohmann og Adriano B tog andenpladsen med et resultat på 72,821 procent, mens tredjepladsen gik til Sara van Deurs Petersen på Farbenfroh med 71,667 procent.
Se alle dressurresultaterne fra pony-DM her.
Kilde: DRF