ECCO Cup 2014: Sandra Aagaard Hyrm

04-12-2014 09:38

Ridehesten har talt med Sandra Aagaard Hyrm, der på kat. 1-ponyen Der Harlekin B er klar til weekendens ECCO Cup-finale 2014 i Middelfart

Copyright Ridehesten.com
Sandra Aagaard Hyrm og Der Harlekin B ved DM 2014.

Hvornår og hvordan kom du i gang med at ride?
- Interessen kom fra min mor, da hun havde redet som yngre. Og da hun købte en hest igen efter sin pause, begyndte jeg at få interessen mere og mere. Jeg startede rigtig med at ride da jeg var 4 år, dog ikke hverdag, men som jeg havde lyst til. Jeg har altid syntes, sammenspillet mellem hest og rytter har været fascinerende, og har altid haft lyst til at udfordre mig selv.

Fortæl lidt om den pony, du skal deltage på.
- Igen i år skal jeg starte på min kat. 1 pony Der Harlekin B (Harley), som er en tysk sportspony, som vi købte hjem i september 2012. Harley og jeg var sidste år både til nordisk mesterskab og europamesterskaberne. Vi er i år blevet danmarksmestre, nordiske mestre for hold og individuelt, samt fået tre top 10-placeringer til europamesterskaberne i Irland.

Hvem får du undervisning af, og hvad er det vigtigste han/hun har lært dig?
- Jeg får til dagligt undervisning af Jette Nevermann, hvilket er et super match for mig. Vi har en rigtig godt kemi, hvilket gør det fungerer så godt som det gør. Det vigtigste, hun har lært mig er at blive en bedre rytter både teknisk og mentalt.

Hvad er du og din pony bedst til?
- Harley og jeg er bedst til at ride stabile programmer. Vi har efterhånden ret meget rutine i at ride de forskellige P-programmer.

Hvad glæder du dig mest til ved ECCO Cup-finalerne?
- Jeg glæder mig til at nyde mit sidste stævne som ponyrytter, og gense alle de søde mennesker, der altid bakker én op! Og ellers få en super weekend i et dejligt selskab!

ECCO Cup

Startlister

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner