Godt nytår og velkommen i 2024

01-01-2024 08:49

Trine Askjær-Jørgensen

Endnu et år er gået, og et nyt er begyndt. Ridehesten vil gerne benytte muligheden til at ønske alle et godt 2024, og vi håber, at alle vores trofaste læsere er kommet godt ind i det nye år – og ligeledes jeres kære heste og andre dyr

Copyright Ridehesten.com
Foto: Stockexpert
Nyheden fortsætter efter annoncen

Året 2023 har i sandhed været et specielt år i hestebranchen. Det har båret præg af nogle rigtig kedelige sager om dårlig behandling af heste, som har fyldt meget i medierne, både hos os og i den brede offentlighed.

Allerede inden vi tog hul på 2023, var fokusset på hestevelfærd støt tiltagende, og nu er der kun kommet endnu mere fokus på emnet, som det er afgørende, at branchen og sporten forholder sig til og agerer på for at sikre "Social License to Operate" i fremtiden.

2023 har imidlertid også været præget af masser af imponerende sportsresultater til danske ryttere og heste. De danske dressurryttere er blandt nogle af de bedste i verden, og også springrytterne er godt på vej mod toppen, mens dansk varmblodsheste gennemgående viser de røde-hvide farver og dansk ridehesteavl frem på bedste vis, både herhjemme og i udlandet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nu er året gået, og vi har taget hul på et nyt. Dermed er det også tid til at kigge fremad til et forhåbentligt godt 2024, hvor vi blandt andet kan se frem til endnu mere fantastisk sport, idet sommeren i år byder på bland andet OL i Paris.

Først vil vi dog gerne benytte lejligheden til at sige tak for et godt 2023 på Ridehesten.com, hvor vi har haft mulighed for at dykke ned i masser af spændende, personlige historier, ligesom vi har bragt det seneste nyt fra hesteverdenen og omtalt de mange flotte, sportslige præstationer, som danske og udenlandske ryttere og heste har opnået. 

Vi glæder os til fortsat at forfølge de gode historier og bringe jer seneste nyt indenfor avl og sport, fuldstændig som vi plejer. Har du en god historie, så tøv ikke med at dele den med os. Du kan sende den på mail til info@ridehesten.com eller klikke på fanen Nyheder i menuen øverst her på siden for at se, hvem der er nyhedsansvarlig den pågældende dag og dermed vil være til at få fat på med det samme. Vi vil altid gerne høre om et flot stævneresultat, en særligt god historie, et dødsfald, en rund fødselsdag eller hvad end, du synes, vi bør skrive om. 

Rigtig godt nytår fra Ridehesten!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner