Danish Christmas Show er i gang

05-12-2017 17:01

I dag bød Danish Derby Horse Shows velkommen til  LånLet Danish Christmas Show for 13. gang

Copyright Ridehesten.com
Christian Jansen og Casandra
Nyheden fortsætter efter annoncen

Traditionen tro byder Christmas Show på seks dage med noget af det bedste springning på dansk grund. Det hele kulminerer lørdag den 9. december, hvor der fejres juleaften i festlige rammer med minikoncert, speedklasser, Grand Prix og en stemning i absolut topklasse blandt publikum.

Tirsdagens bronzetur var en udfordring for flere ryttere, som red fejlbane. Det gjaldt dog ikke svenske Carl-Johan Elofsson på Monte Cor e. Heartbeat/ Feliciano i dagens første klasse. Ekvipagen tog en sikker sejr med nul fejl i tiden 50,62 sekunder, mens danske Kit Møller Pedersen tog både anden- og tredjepladsen på henholdsvis Møllgårds Comtesse e. Corratus/ Willemoes og hingsten Eurostar e. Namelus R/Colino.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I dagens anden bronzetur løb Christian Jansen og Casandra e. Casir Ask/ A’ Khan Z med sejren efter nul fejl i tiden 51,58 sekunder. Andenpladsen gik til Thomas Pihl Jensen på Medina e. Bonaparte Z/Isotoop, der leverede en fin nul runde i tiden 53,73 sekunder, mens Anee Keller og hoppen Time 4 U e. Clearway/Linaro kom på tredjepladsen efter nul fejl i tiden 54,78 sekunder.

I skrivende stund  konkurreres der i endnu en bronzetur og Stutteri Ask Youngster 5 & 6 års.

Se alle resultaterne HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner