Glimrende dansk springhesteavl

29-12-2009 12:36
Avl
Det første nummer af Ridehesten 2010 er netop dumpet ind af brevsprækken hos mange abonnenter. Her kan man bl.a. læse avlerportrættet af Stutteri Birkegården, der har haft forrygende succes i 2009
Copyright Ridehesten.com
Foldstemning fra Stutteri Birkegården (Foto: Ridehesten.com).

Opdræt fra Stutteri Birkegården ved Heidi Rasmussen Jerslev har opnået fantastiske resultater i avl og sport i 2009. Hoppen Birkegårdens Chiquita vandt Unghestechampionatet i springning ved hingstekåringen i Herning, Birkegårdens Chakira blev tildelt guldmedalje og blev udmærket med titlen året springbetonede hoppe ved Dansk Varmblods eliteskue på Vilhelmsborg, hvor Birkegårdens Charmeur blev årets springbetonede hingsteføl. En sjældent set avlerpræstation af et lille hobbybaseret stutteri. I artiklen om Heidi Rasmussens karriere som avler af springheste fortæller hun bl.a. om sine indkøb af avlsmateriale, om vejen til succes i moderne sportshesteavl og om ikke at spare på kvaliteten i hestenes foder.

Er du passioneret hesteavler, er der masser af interessant læsestof for dig i det nye nummer af magasinet Ridehesten. Her kan du også læse om verdens mest betydningsfulde avlshingste i både dressur og springning og ligeledes om tysk avls nye indekstal for de bedste avlshingste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner