Springhestene klar til Championatsfinaler

06-09-2018 13:19

Den sidste springkvalifikation i Dansk Ride Forbunds Championater for ungheste powered by Pavo er afviklet, og over 100 talentfulde ungheste er klar til finalen på Blue Hors 11. – 14. oktober. Resultaterne af kvalifikationerne, og hvilke heste der er videre til finalen er nu klar

Copyright Ridehesten.com
Maria Bjørnkjær Bennedsgaar og Chinett Ask vandt sige år for 4-års hestene

Over 100 ungheste samles på Blue Hors
Der er lagt op til et brag af en spring- og dressurfest, når Blue Hors flotte anlæg danner rammen om Dansk Ride Forbunds Championatsfinaler powered by Pavo. Efter seks spændende kvalifikationer fordelt i hele landet, mødes de bedste unge rideheste på Blue Hors i oktober. I springchampionatet er det de 40 bedste og ligeplacerede 4- og 5-årige heste, der er videre til finalen, og for de 6-årige springheste, er det de 25 bedste og ligeplacerede, der er finaleklar.

Spændende finaler
Det er uden tvivl nogle meget talentfulde heste, der springer om de eftertragtede placeringer i finalerne. Hos 4-års hestene topper Laila Pedersen og Katrinelund Satisfaction listen efter de seks kvalifikationer med 8,5 point. I finalen for 5-årige er der ikke mindre end fem heste med 8,5 point i toppen, men øverst på listen ligger Maria Bjørnkjær Bennedsgaard og Chinett Ask med 8,6 point. Parret vandt desuden finalen i 4-års championatet sidste år. Endelig er Martin Neergaard og Fanta blevet tildelt 6-års kvalifikationernes højeste point på 8,6, mens Søren Møller Rohde med Umberto Ask og Jesper Meyenburg med Bøgegårdens Gladiola begge har opnået 8,5.

Se alle resultater HER

/DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner