Trine Askjær-Jørgensen
Det var en sal proppet med hestefolk, der lørdag den 6. januar diskuterede hestevelfærd og brug af heste i sport ovenpå den seneste tids debat og voldsomme sager fra hesteverdenen. Blandt publikum i salen og panelets deltagere var der enighed om, at ansvaret for sportens fremtid ligger hos alle aktører.
Som keynotespeaker kunne lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet, Janne Winther Christensen i salen følge op på flere pointer fra et forproduceret indslag med den britiske dyrlæge og forsker Sue Dyson. Især forskningen vedrørende hestens konfliktadfærd og smerteindikatorer er oppe i tiden, og der blev også lagt et helt konkret forslag på bordet under debatten: Lad ridesportskonkurrencer få et ekstra lag, hvor en dommer udelukkende tildeler point baseret på, om hesten viser smerte- eller konfliktadfærd, når den er på banen. Et forslag, der lod til at møde opbakning blandt tilhørerne.
De seks paneldeltagere – Anders B. Cortzen, Mai Tofte Olesen, Sandie B. Kjær, Mette Aarup, Bengt Holst og Georgia Timmermann – var enige om, at branchen står med et fælles problem, hvor økonomi, avl og kultur presser hestene til at yde mere, end de er i stand til eller slet og ret har lyst til. Dressurrytter og tidligere World Cup-finalist, Mai Tofte Olesen, slog fast, at det at betegne en hest som "alderssvarende uddannet" kan være ødelæggende for netop uddannelsen af hesten. Uddannelsen bør foregå med respekt for den enkelte hests kapacitet og formåen – både fysisk og mentalt.
Eksamineret berider Anders B. Cortzen indledte bl.a. med sit synspunkt om, at hvis alle bare overholdt reglementet, var der ingen problemer. Han er generelt rystet over den opførsel, han oplever på opvarmningsbanerne med meget forceret ridning, og han oplever jævnligt, at rideforbundets officials vender det til blinde øje til – eller ikke tør reagere.
Georgia Timmermann er professionel springrytter og driver også rideskole. Hun anerkender, som flere af de andre i panelet, at den professionelle rideverden bærer et ansvar som rollemodeller. Samtidig håber hun, at flere tør åbne munden og sige fra, hvis de ser dårlig hestevelfærd eller voldsom ridning.
Forum for Hestevelfærd var også inviteret, men ønskede ikke at deltage med begrundelse i forummets igangværende arbejde med et svar på den kritik, der kom fra Det Dyreetiske Råd i form af en udtalelse om brug af heste i sport i begyndelsen af 2023. Formand for Det Dyreetiske Råd, Bengt Holst, deltog i lørdagens paneldebat, og han kom allerede i sin indledende kommentar med kritik af, at branchen stort set ikke er lykkedes med at gennemføre nogle af de forbedringer, der blev lagt op til efter rådets rapport tilbage i 1998. Som ikke-hestemenneske er han overrasket over det, han kalder en "uhyggelig tavshedskultur" indenfor ridesporten.
Debatten blev afrundet med en forhåbning om, at hestefolk kan mødes og enes om at fokusere mere på hestene i fremtiden, og at der netop nu er momentum, fordi også det omgivende samfund holder øje med, hvad der sker i branchen.
– Jeg synes, det blev en god og saglig debat, og det giver håb for fremtiden, hvor vi forhåbentlig kan mødes om at sikre bedre hestevelfærd i sporten. Vi behøver ikke være enige hele vejen igennem, men det var dejligt at opleve, at hverken panelet eller de mange fremmødte havde intentioner om at grave grøfterne endnu dybere, siger direktør i hestebranchens fællesskab, EquiLink, Tina Bjerregaard efter debatten.
Equilink er uvildig part i den svære tid og har ved at tage initiativet til denne paneldebat påtaget sig rollen at bringe forskellige interessenter fra sporten sammen for at starte en konstruktiv snak om fremtiden.
Et streaming replay af det fulde faglige program fra paneldebatten er nu tilgængeligt for alle på YouTube.
