Frandsen og Bonaparte Z vandt MA2

12-05-2023 22:47

Danish Derby Hestesportsrideklubs B-stævne på Vilhelmsborg er skudt i gang på denne varme forårsdag, hvor berider Torben Frandsen sluttede dagen af med sejr på avlshingsten Bonaparte Z i dagens højeste klasse

Copyright Ridehesten.com
Torben Frandsen og Bonaparte Z. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Landsstævnet i springning på Vilhelmsborg sluttede i dag med to MA-klasser, hvor MA1* (135 cm) blev vundet af Jeff Paw Nielsen fra Kjellerup Sportsrideklub på Ibiza VK e. Vigo d'Arsouilles/ Phin Phin foran Emilie Mosegaard Christiansen fra Ikast Rideklub på Syvhøjegårds Enzo e. Chandler/ Carano (opdr. Niels Osterland) og Gitte Dahl fra Cedergaard Sportsrideklub på Calgrafi DWB e. Bøgegården's Graf's Stakkato/ Cajus (opdr. Peder Frederiksen).

I dagens sidste klasse MA2* (140 cm) kunne Torben Frandsen fra Tørring Rideklub sikre sig sejren med Bonaparte Z e. Baloubet du Rouet/ Lux Z efter to nulrunder og den hurtigste tid. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er en forholdvis ny ekvipage, idet den 17-årige hingst igennem fem år har været redet af Astrid Sveistrup og i sin karriere har haft ryttere som bl.a. Philip Lovén, Zascha Nygaard Andreasen, Andreas Schou, Clara Hallundbæk samt Emil Hallundbæk, der fik en række internationale placeringer på hingsten. 

Andenpladsen i MA2* gik til Martin Neergaard fra Bækgaarden Sportsrideklub og med Bækgaardens 7-årige hingst Disney Z e. Dimitri Z/Numero Uno, mens Jack Ray Nielsen fra Kjellerup Sportsrideklub tog tredjepladsen med den 11-årige hoppe Gerdings Rockmama e. Rockland/ Cajus (opdr. Rudie Telgenhof/Jens Peder Pedersen). 

Stævnets start- og resultatlister.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen