Thomas Bach Jensen
Dressur- og springhopper på 3 og 4 år går lige nu stationsafprøvning hos Torben Frandsen på Tørring Ridecenter. Mandag den 2. oktober er der afslutning og alle er velkomne til at overvære afslutningen på stationsafprøvningen, hvor man også kan danne sig et indtryk af, om det er noget man kunne tænke sig at satse på til næste år.
Mens Torben Frandsen er træningsleder, består dommerholdet i springning af Johnny Hansen og Vicky Nortvig og i dressur af Vicky Nortvig og Jens Søgaard med dommeraspirant Rebecca Bæk Larsen ved deres side.
Sådan foregår stationsafprøvningen af hopper
Stationsafprøvningen varer 30 dage. Hoppen skal være redet min. 1 måned inden indsyning. I løbet af perioden ride hopperne ca 20-25 gange af træningslederens ansatte. Træningsleder bedømmer undervejs hoppernes ridelighed, samt evner i dressur- eller springdisciplinen.
På afprøvningens sidste dag bedømmes hopperne endvidere af Dansk Varmblods to dommere, og hoppen har i den forbindelse også mulighed for at blive kåret.