Thomas Bach Jensen
I fredag aftens S*-springning besatte Tørring-rytteren Torben Frandsen de første tre pladser og vandt med klassens eneste fejlfrie hest, den 11-årige hingst Heartbeat e. Heartbreaker / Ramiro Z. Som nr. 2 og 3 var 9-årige Carmargue e. Cassini II / Cantus og 11-årige Antares e. Andiamo / Coroado (opdr. Gunnar Bach). Lørdag gjaldt det S** og her blev Torben Frandsen nr. 1, 2, 4 og 5. Thomas Sandgaard kilede sig efter to fejlfri runder ind på tredjepladsen med 11-årige Conan e. Come Back II / Chrevi's Cavallo (opdr. Helle og Allan Jensen). Sejren gik igen til KWPN-hingsten Heartbeat, der ejes af Stald Cajus. Torben Frandsens hest på andenpladsen var den 10-årige hingst Linardo e. Linaro / Coronado (opdr. Nis Jørgen Ravn).