Danish Derby tog sejren i dagens Walber Cup

26-06-2021 16:23

Annika Knudsen Lorentsen

I dag har Sportsrideklubben været værter for tredje afdeling af Walber Cup, og det blev holdet fra Danish Derby Hestesportsrideklub, der tog sejren og dermed de 20 point fra denne kvalifikation

Copyright Ridehesten.com
Vinderholdet fra Danish Derby Hestesportsrideklub. Fra venstre ses: Kamilla Ladefoged Rasmussen, Christian Svendgaard, Frida Bjerg Pedersen og Astrid Svenstrup. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I alt var der 11 hold til start i dagens tredje kvalifikation til dette års DRF Mesterskab for klubhold i springning. De 11 hold dyster over fire afdelinger i Walber Cup om de eftertragtede finalepladser, og det gælder derfor om at samle så mange point ind som muligt. I dag var der flere hold der sørgede for at placere sig godt i den samlede stilling, og mange ryttere leverede gode runder på banen i Bernstorffsparken i dag.

Copyright Ridehesten.com
Astrid Svenstrup og Bonaparte Z. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

I dag var det holdet fra Danish Derby Hestesportsrideklub, der leverede det bedste resultat og tog sejren med hjem. De sluttede nemlig med samlet nul fejl, efter at alle fire ryttere på holdet i dag leverede nulrunder. Holdet, som bestod af Christian Svendgaard med Haribo, Frida Bjerg Pedersen med Wierze ze Moge Latac, Kamilla Ladefoged Rasmussen med Goldeneye og Astrid Svenstrup med Bonaparte Z, sørgede dermed for at tilføje 20 point til kontoen, og det betyder, at holdet ligger på en samlet fjerdeplads med 31 point. 

Copyright Ridehesten.com
Frida Bjerg Pedersen og Wierze ze Moge Latac. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Andenpladsen i dag gik til Egene Rideklub, som dermed sikrede sig 17 point. Dette hold har ikke hentet point ved nogle af de tidligere kvalifikationer, men med deres andenplads i dag, er de placeret som nummer seks i den samlede stilling, og dermed ligger de lunt i svinget til en finaleplads, hvis de kan hente point ved den sidste kvalifikation. 

Copyright Ridehesten.com
Christian Svendgaard og Haribo. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tredjepladsen i dag gik til Slangerup-Lynge Rideklub, som dermed hentede 15 point. Klubben havde i forvejen samlet point ved de to tidligere kvalifikationer, og de ligger nu med samlet 37 point på en foreløbig andenplads. 

Copyright Ridehesten.com
Kamilla Ladefoged Rasmussen og Goldeneye. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Ponygården Solvangs Rideklub i front
Selvom holdet fra Ponygården Solvangs Rideklub kun kunne stille med tre mand ved dagens kvalifikation, lykkedes det dem alligevel at ende som nr. 5 og dermed hente 11 point med hjem i dag. Der rider normalt fire ekvipager på hvert hold, hvor det dårligste resultat kan trækkes fra. Denne mulighed havde klubben dog ikke i dag, og alle fejl talte derfor med. 

Et nedslag til to ud af de tre ryttere på holdet, betød, at de endte med samlet 8 fejl i dag. Finalenpladsen er dog sikret, da holdet er blevet nummer 2 i de første to kvalifikationer, og dermed ligger i front i den samlede stilling med hele 45 point. 

Se resultatet fra dagens Walber Cup her. 

Copyright Ridehesten.com
Top-3 i dag. Fra venstre: Egene Rideklub bestående af Frederik Fensholt, Martin Neergaard og Martin Mose Knudsen, Danish Derby Hestesportsrideklub bestående af Kamilla Ladefoged Rasmussen, Christian Svendgaard, Frida Bjerg Pedersen og Astrid Svenstrup, samt Slangerup-Lynge Rideklub bestående af Christina Fobian, Hanna-Sofie Dahle og Camilla Ernst. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner