Torben Frandsen lagde sikkert fra land

13-11-2016 18:46

Nanna Nørgaard

Aalborg Sportsrideklub har hen over de seneste dage været vært for et velbesøgt landstævne. Afslutningsvis blev finalerne for Jysk Mesterskab afviklet i henholdvis U18/U21 og senior.

Copyright Ridehesten.com
Sofia Westergaard på Åens April - Jysk Mester 2016 U18/U21
Nyheden fortsætter efter annoncen

Beliggende i flotte omgivelser i Aalborg kommune ligger det smukke Finstrupgaard, hvor Aalborg Sportsrideklub holder til. Aalborg Sportsrideklub har i denne weekend været vært for dette års Jysk Mesterskab 

Ved jysk mesterskab for u18/u21 var der 22 ryttere til start og klassen blev afviklet som MA1*,metode B1. Det vil sige at man først rider en hovedrunde, og de som fejlfrit gennemføre hovedrunden, går videre til en omspringning, hvor vinderen så her findes blandt de bedste. Efter alle 22 ekvipager havde været igennem banens 12 forhindringer, blev det tid til omspringningen, hvor det for tre dygtige ekvipager var lykkedes at ride fejlrit i hovedrunden. Disse tre var Sofia Westergaard, Martin Mose Knudsen og Astrid Svenstrup.

Sofia Westergaard og Åens April satte baren højt fra start og lavede en suveræn omspringning i en tid på 35.92. Herefter var det Astrid Svenstrup på Diamante, som skulle i ilden. Der blev sat fart på, men det var desværre ikke nok, trods en fejlfri runde og dette resulterede i en tid på 37.30 sek. Martin Mose Knudsen var, som den eneste hane i flokken, stadig med i kampen om det Jyske Mesterskab, men efter en lidt dårligt start valgte han at trække sig. Det betød at Sofia Westergaard på Åens April kunne kalde sig Jysk Mester 2016 for U18/U21 rytterne og 6.000,-kr.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Herefter var det så seniorene der skulle i ilden, og ligeledes her var der 22 ekvipager til start i klassen, som i som en S1* 145 cm, metode B1. Torben Frandsen var den første der sikrede sig en fejlfri hovedrunde og dermed en billet til en mulig omspringning. Det endte med at hele 8 ekvipager kom fejlfrit gennem hovedrunden. Disse var Torben Frandsen på Highrise og ligledes på Quite's Prince, Lars Trier Kjøller på Poyal Butterfly, Robin Grauff Jacobsen på Chassé, Søren Møller Rodhe på Ci Ci Senjor Ask, Søren Wind på Herslev Mark's Cornado, Line Nørager Kristensen på Elmegårdens Akinos og Bernt Spanggaard Andersen på Calimero.

Torben Frandsen var første rytter i ilden og han lagde flot fra land med en suværen tid på 34.30 sek. Så var det den beridereleven Søren Wind, der skulle give sit forsøg, men han indkasserede desværre en enkelt bom. Det samme måtte Line Nørager og Bernt Spanggaard også med henholdsvis 2- og 3 bomme. Lars Trier Kjøller på hesten Royal Butterfly var helt varm og klar til at gøre sit. Tempoet var høj og det virkede meget sikkert, men desværre var de ikke hurtige nok og måtte se sig slået med kun 10 milisekunder til forskel. Ligeledes søren Møller Rodhe og Robin Grauff gav den alt, men heller ikke her lykkedes det at slå Torben Frandsens tid på 34.30 sek og dermed kunne Torben sikkert indkassere titlen som Jysk Mester for seniorer 2016 og hele 10.000,-kr.

Se alle resultater lige her

Billeder vil kunne ses på Ridehesten.com i starten af næste uge

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner