Torben Frandsen vandt S-klassen

14-05-2023 07:06

Den højeste klasse ved Danish Derby Hestesportsrideklubs B-stævne, S1*, blev afgjort i aftes på Vilhelmsborg med Torben Frandsen og Detroit som sejrsherrerne

Copyright Ridehesten.com
Clara Roesgaard Kristensen og AK's Cavalina. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med godt belagte og spændende klasser blev det lørdag til endnu en super dag ved Danish Derby Hestesportsrideklubs landsstævne på Vilhelmsborg, hvor publikum var mødt op for at nyde god sport i fornemt forårsvejr. Dagens program bøde på to LA-klasser, to MB-klasser, en MA1, en S1 samt en 4-års klasse.

Aftenens MA1* (135 cm) havde 30 ekvipager til start, og her sejrede unge Clara Roesgaard Kristensen (Bækgaarden Sportsrideklub) med AK's Cavalina e. Cachas/ Chello I i suverænt bedste tid. Christian Jansen (Rideklubben Hinnitus) besatte andenpladsen med den 9-årige DV-hoppe Ca-Di DD e. Carmargue/ Corratus (opdr. Danish Derby Horseshows, mens Lærke Olesen (Bækgaarden Sportsrideklub) tog sig af tredjepladsen med med den 14-årige hoppe Bombay e. Casall/ Quidam de Revel.

Copyright Ridehesten.com
Torben Frandsen og Detroit. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Torben Frandsen, som i MA1* blev 5'er, sejrede i S1* (145 cm) blandt 16 deltagere. Det gjorde han med den 13-årige hoppe Detroit e. Diamant de Revel/ Corrado I (opdr. Henrik Hansen). Lærke Olesen (Bækgaarden Sportsrideklub) var igen topplaceret og besatte her andenpladsen med den 12-årige vallak HHS Toronto e. Cavalier/ Don Juan de la Bouverie.

Torben Frandsen, der var til start på to heste, var på begge heste blandt de tre fejlfrie ekvipager i hovedspringningen. Med sin anden hest, den 11-årige vallak Zapitol S Z e. Zandor Z7 Indorado, besatte han tredjepladsen.

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner