Fortsat gode takter i Stadl Paura

31-03-2013 13:20

Signe Wiese

De danske dressurryttere, der i disse dage rider ved CDI-stævnet i østrigske Stadl Paura, fortsætter med at levere flotte resultater - lørdag blev det bl.a. til tre danske 3. pladser

Copyright Ridehesten.com
Lone Bang og Fitou L. (Arkivfoto)

I juniorrytternes kür-program blev Emilie Holm Toft og Ramia Lox e. Blue Hors Romanov / Victory (opdr. Joan Arler og Peter Børsen) bedste danske ekvipage med en placering som nr. 3 med en score på 72,40%. Kampen i toppen var tæt, og klassen blev vundet af Thill Michéle fra Luxembourg på Windhook, der havde en margen på godt 1% ned til den danske 3. plads.

Hos ungrytterne var det igen Mille Larsen Warncke og Langkjærgaard's Donna Fetti e. Blue Hors Don Schufro/World Cup I (opdr. Marianne og Jens Søndergaard), der var bedste danske ekvipage. Med en score på 72,93% blev de nr. 3, og Mille kan dermed føje endnu en placering fra Stadl Paura til samllingen.

Lørdag blev der også afviklet Grand Prix, og her kom dagens tredje danske 3. plads i hus, Lone Bang fik vist at Fitou L e. Florestan / May Sherif (opdr. Karsten Bundgaard) for alvor er ved at finde storformen. Ekvipagen scorede 70,40% i klassen, der blev vundet af østrigske Victoria Max-Theurer på Blind Date med 72,79%.

Senere i dag er bl.a. Lone Bang og Fitou L til start i Grand Prix Special.

Se alle resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner