Træningstips fra Richard Davison

01-04-2015 07:58

Har du problemer med en doven hest, eller en hest der ikke er fintfølende nok for hjælperne, så er her et par gode råd fra den britiske topdressurrytter Richard Davison

Copyright Ridehesten.com
Richard Davison her på Hiscox Artemis ved Göteborg Horse Show 2012.

Hvor ofte har du taget et par strømpebukser eller et par briller på, som du ikke kunne forestille dig, at du kunne vænne dig til, bare for nogle minutter eller timer senere slet ikke at kunne mærke dem.

Desensitivering sker hele tiden, men hvad med den anden vej? Kan vi også sensitivere og fx gøre hesten mere følsom for rytterens schenkler eller tøjler?

Når det kommer til træningen af en såkaldt doven hest, så starter Richard Davison med at se nærmere på grundridningen.

”Fra parade, giv hesten en fin hjælp med begge schenkler. Vent et sekund (ventetiden på et sekund er vigtig). Hvis hesten ikke reagerer ved at træde frem, så giv en forstærket hjælp. Når hesten reagerer, så klap den (ros den) og giv den plads til at søge frem. Efter et par gode trin fremad, så stop hesten op i parade igen, og prøv igen med den fine hjælp med begge schenkler. Inden for kort tid vil hesten lære at bevæge sig frit frem for en første, fine hjælp.

Når hesten er begyndt at reagerer bedre for den fine hjælp fra parade til skridt, så lav samme øvelse fra skridt til trav, og senere fra skridt til galop.

For at gøre schenkelhjælpen endnu finere, kan rytteren også læne sig let frem (først mere overdrevent eller tydeligt, men senere mere diskret og usynligt). Dette giver rytteren endnu et værktøj, der er endnu finere og mere usynligt end schenkelhjælpen.

For at øge reaktionen på tøjlehjælpen bruges en lignende øvelse: for at få hesten tilbage (fra skridt til parade fx), brug en fin tøjlehjælp. Hvis hesten ikke reagerer som forventet – hus at give den et sekund til at reagere – brug så en mere tydelig tøjlehjælp. Igen kan hjælp med overkroppen bruges. Læn dig let tilbage for at lære hesten, at det at flytte vægten tilbage betyder, at den skal komme tilbage til rytteren eller sætte farten ned – dette betyder, når det er på plads og forfinet, at hesten bør reagere på lette skift i rytterens vægt, og gøre tøjlen fri til fin bøjning og styring.

Begge øvelser betyder ultimativt, at rytteren skal gøre mindre i sadlen og være i stand til at sidde mere stille, og imens udøve en mere usynlig men effektiv kontrol af hesten.”

Kilde: Horse and Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner