Thomas Bach Jensen
I forrige weekenden var Fabienne Müller-Lütkemeier som late entry til stævne i tyske Wickrath, hvor hun med succes startede sine to 10-årige Vitalis-afkom Valencia AS og Valesco.
I Kort Grand Prix besatte hun med hoppen Valencia AS mf. Blue Hors Hotline førstepladsen med 74,612 %, og blev klassens nr. 3 med vallakken Valesco mf. Douceur med 71,628%, så det lover godt for fremtiden.
Mange Vitalis-afkom stormer frem mod de høje dressurklasser, og i dansk regi imponerer Cathrine Dufour med den 9-årige Vamos Amigos, der ligeledes har Blue Hors Hotline som morfar.
Vamos Amigos debuterede i Grand Prix to uger før DM, hvor han også gjorde en flot figur, og i denne uge har Cathrine Dufour og Vamos Amigos imponeret den danske landsholdstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein til træningssamling.