Vitalis-afkom skinnede igennem i Verden i dag

24-10-2019 14:35
Avl

På andendagen for hannoveranerhingstekåringen i Verden blev både spring- og dressurhingstene fremvist for hånd på den trekantede græsbane i skridt og trav.  Seks særdeles gode sønner efter Vitalis satte deres far i rampelyset

Copyright Ridehesten.com
Foto: Clipmyhorse
Nyheden fortsætter efter annoncen

Seks sønner efter den 12-årige KWPN-hingst Vitalis gav noget af en vitaminindsprøjtning til en hingstekollektion, der ellers ikke så vildt lovende ud under dagens fremvisning på græsbanen i dag, hvor over 100 unge hingste blev mønstret. Den i 2018 DV-kårede hingst e. Vivaldi/ D-Day stod som far til seks sønner, der i høj grad var medvirkende til, at dagens fremvisning sluttede med et særdeles godt indtryk.

Onsdag har der ved hannoveranerhingstekåringen i Verden været løsspringning, og i dag har der fra kl. 9.00 været mønstring på udendørsbanen af alle hingste. Kl. 15.00 i dag er der longering af hingstene.

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kåringsforløbet fortstætter fredag kl. 8.00 med løsvisning af dressurhingstene efterfulgt af skridtring, hvor deres kåringsstatus bekendtgøres. Kl. 14.00 gælder det springhingstene, der skal løsspringes og gå på skridtring igen med bekendtgørelse af kåringsstatus.

Alt dette kan ses på Clipmyhorse.

Søndag den 26. oktober starter dagen kl. 10.00 med show, hædring af præmiehingste og fremvisning af Årets Hannoveranerhingst. Kl. 14.00 starter auktionen, der starter med præmiehingstene.

Se hingstekollektionen.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen